0 kommentarer

Elefantens rejse af José Saramago

af d. 28. november 2011
Info
 
Forlag
Genre
Sideantal

168

Udgivet

2010

ISBN

978-87-638-1180-4

Originaltitel

A viagem do Elefante

 

Handlingen udspiller sig i Europa anno 1551. Den portugisiske konge dom João den tredje har fået den ide, at han med fire års forsinkelse absolut må forære fætter Maximilian en bryllupsgave, der er ham værdig. Hans dronning kommer ham til undsætning, da hun – ikke uden bagtanker – foreslår Salomon, den indiske elefant som de selv en gang har fået forærende, men som i et par år bare har stået hengemt i de royale stalde et godt stykke uden for byen, som den eneste værdige gave. Dette bliver startskuddet til en mærkværdig fortælling, der sender en broget karavane af elefant, elefantpasser, kommandant, soldater til hest og simple arbejdere, først til Valladolid, over Italien, til målet i Wien. Undervejs udspiller sig en række mere eller mindre absurde hændelser, Salomon bliver f.eks. beordret til at udføre et mirakel for at hjælpe den trængte katolske kirke og elefantpasseren Subhro omdøbes til Fritz, da dette vil være nemmere for både den østrigske prins og hans folk at udtale. De må i det hele taget gå grueligt meget igennem før de når Wien.

Det lyder jo alt sammen meget lovende og der kunne uden tvivl være kommet en morsom og underholdende fortælling ud af det, hvis ikke det havde været for Saramagos anstrengende skrivestil, præget af digressioner, svinkeærinder og sidebemærkninger. Saramago regnes for en stor fortæller og vandt af samme grund Nobelprisen i 1998, bl.a. pga. denne særegne krumspringende fortællemåde og jeg kan ikke afvise at det fungerer i hans tidligere værker, det gør det bare ikke her. Det underfundige er ikke tilpas underfundigt, det spidsfindige ikke særlig spidsfindigt og det morsomme kun sjældent morsomt. De utallige svinkeærinder synes ofte påklistrede og unødvendige. Det samme gør de metapoetiske kommentarer, der ligesom i forbifarten problematiserer fortællerens rolle, ligesom satiren kun rammer plet halvdelen af tiden. Det giver desværre et billede af en fortælling skrevet på rutinen, af en erfaren fortæller, der ganske vist kan sit håndværk og kender sine egne virkemidler, men som kun i glimt formår at gøre historien vedkommende og hæve den over det middelmådige. Derfor bliver en i udgangspunktet sjov fortælling til anstrengende læsning, og denne læser endte med at måtte kæmpe sig igennem store dele af den ellers ikke omfangsrige bog.

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter