203
1994
87-7724-349-8
Le Palais Des Reves
Denne stemmningsmættede roman, er skrevet at den albanske forfatter Ismail Kadaré, som jeg efterhånden er blevet ganske begejstret for. Hans romaner er meget politiske – flere måtte smugles ud af Albanien for at blive trykt og oversat – men hans sprog og stil er også meget poetisk og man føler som læser, at man kommer ind under huden på den albanske kultur og tankegang.
Bogens hovedperson, den unge Mark-Alem, er af Qyprilli slægten, en magtfuld og inflydelsesrig albansk familie, som desværre har den dobbelttydige skæbne, at dens medlemmer ENTEN bliver vesirer, herskerens favoritter og meget velansete ELLER falder i unåde og bliver landsforvist eller henrettet.
Den osmanniske magtelite er nemlig meget misundelig over, at slægten har deres helt eget heltekvad – oversat til flere sprog.
Mark-Alems mor er derfor meget i tvivl om, hvilken karriere han skal vælge, for at undgå en grum skæbne.
Det ender med, at han søger ansættelse i Tabir Saray, Drømmenes Palads, et hemmelighedsfuldt sted, hvor alle landets borgeres drømme bliver indrapporteret og analyseret – man er nemlig på evig jagt efter mesterdrømme, som kan afslører vigtige hændelser, kommende krige og attentater mod staten!
På sin vej rundt i paladsets mareridtsagtige, labyrintiske gange, hvirvles Mark-Alem ind i stedets hemmeligheder og politiske intriger, og pludselig brænder jorden alvorligt under hans – og Qyprilli’ernes – fødder. For drømme er slet ikke så ufarlige endda!
Jeg havde givetvis fået endnu mere ud af romanen, hvis jeg vidste mere om forholdene på Balkan/ i Albanien, men alligevel er det spændende, og anderledes læsning, og et interessant tankeunivers.
3 stjerner med pil op
De fleste af Kadarés bøger findes i dansk oversættelse og kan lånes på biblioteket.

