Død indtil solnedgang af Charlaine Harris

“Død indtil solnedgang” er noget så friskt som en vampyr-detektiv-roman fyldt med overnaturlige væsener, god humor og sex. “Død indtil solnedgang” er tidens svar på en kærlighedsroman – nu med hugtænder. Vi snakker ikke kærlighedsroman a la “Borte med blæsten”, men den slags man læser, når man bare vil have lidt æh lir til at peppe hverdagen lidt op. Skulle du sidde og fundere så – ja, bogens omslag matcher indholdet.

Sookie Stackhouse er 25 år gammel og arbejder som servitrice på en bar i byen Bon Temps i sydstaterne. Sookie er meget mod sin vilje stadig jomfru. Hun har nemlig evnen til at høre folks tanker. Nogle menneskers tanker står helt klart – f.eks. når hendes date kun tænker på hvordan han kan få hende ned at ligge – andres tanker er mere følelsesklumper end sætninger. Derfor bliver hun også voldsomt glad, da vampyren Bill dukker op i baren. Det er selvfølgelig spændende med “nyt blod”; men hun bliver især vild med ham, fordi hun ikke kan læse hans tanker. Der er stilhed, hvor der normalt er et virvar af stemmer.

I Sookies verden er vampyrerne trådt frem i lyset – eller skulle man sige op af kisten – to år før. Selvom de udsættes for diskrimination, er vampyrerne accepteret som en del af samfundet, så længe de ikke tager for sig af mennesker der ikke har lyst til at blive bidt. Der findes blod-barer, hvor vampyrer hænger ud og drikker syntetisk blod, indtil et menneske der bare er helt skør med vampyrer, dukker op og lader sig bide.

En af byens servitricer bliver fundet død. Hun er kvalt, voldtaget og har bidmærker efter hugtænder på låret. Samtidig dukker tre ubehagelige vampyrer op. Deres provokerende opførsel gør livet surt for Bill som har besluttet at assimilere sig og leve så meget som muligt som menneske. Om natten godt nok. Og død. Men alligevel..

Subkulturen må siges at være gået mainstream. Vampyrromanerne ligger side om side på bestsellerlisterne med filmatiseringer i kølvandet. Og det er også besnærende at hygge sig med de dødsensfarlige og stærke væsener, som kun tilsyneladende ligner os. “Død indtil solnedgang” er første del i en længere serie, som danner baggrund for tv-serien “True Blood”. Fans af Buffy (the Vampire-Slayer) kan genfinde nogle af de gode ingredienser i de rappe, humoristiske bemærkninger fra vores kvindelige heltinde. Jeg skal helt sikkert også læse den næste bog i rækken. Skal lige se, hvad der sker..