Diskarma af Cecilie Overbye

Jan er tandlæge, og han elsker ikke ligefrem sit job. Ensformigt arbejde, trælse patienter, – derhjemme venter kun hunden Walter – Susanne, ekskonen, er skredet. Han muntrer sig lidt op med at tage lattergas, når den sidste patient er gået.

Jan har nemt ved at se fejl ved andre, hidser sig op i trafikken, kritiserer, siger sin mening om alt og alle  – men kan ikke se sine egne fejl. Susanne og Jan er ikke enige om så meget – Susanne foreslår at tage til Indien og dyrke yoga, Jan foretrækker ferie på et all-inclusiv hotel. Jan forstår ikke, at Susanne orker at spise havregryn til morgenmad, når man kan få hvidt brød med et tykt lag smør – det smager da så meget bedre. Så da Susanne forlader ham, er det på mange måder en lettelse, for så slipper han for hendes kritik – men livet som alenemand (dog med hunden som selskab), med kedelige frysepizzaer og nemme løsninger bliver i længden trivielt, han er blevet overvægtig, mangler energi og han savner Susanne – eller måske savner han blot selskab?

Det er en ganske realistisk beskrivelse af en midaldrende mand, der er gået i stå i sit liv. Han indser for sent, at han og Susanne ganske simpelt er hver sit sted i livet – hans stædighed og manglende vilje til forandring er en af årsagerne til, at Susanne forlader ham. Han er uforstående – og sikker på at de vil finde sammen igen.

Siden han var barn, har Jan levet med stor skyldfølelse – noget han aldrig har talt med nogen om. Noget inden i ham forandrede sig, den dag han var alene hjemme og faldt for fristelsen til at åbne en kasse, hans far havde forbudt ham at røre – i samme øjeblik skete der en voldsom togulykke meget tæt ved hans hjem. Ulykken var hans skyld – det var han overbevist om. Nu er hans far død, og der ribbes op i alle de gamle erindringer, da han arver kassen.

Noget ændrer sig, da hans far dør – og måske er der håb for, at også Jan kan få et mere indholdsrigt liv?

Forfatteren er uddannet tandlæge, ligesom hovedpersonen (og sjovt nok også anmelderen) – man mærker tydeligt, at forfatteren ved, hvad hun taler om, når Jan er på arbejde, og det er med til at gøre Jan til en meget troværdig person. Ud over Jan er der flere sidehistorier, bl.a. om Hanne, der var med toget, da det forulykkede – og så finder vi endelig ud af, hvad der skete med Basse, drengen der forsvandt fra sin barnevogn i 60’erne!

Bogen er skrevet med humor og der er mange sjove situationer, selv om der bestemt også er alvor bag. Der bliver fortalt meget på de forholdsvis få sider.

Jeg har tidligere med stor fornøjelse læst ‘Jens Petersens forlængede forår’ af samme forfatter – den handler også om en mand, der er blevet alene efter et uharmonisk parforhold. ‘Diskarma’ har nogle af de samme træk – men er samtidig helt sin egen.

En spændende og vedkommende bog om at gro fast og om at turde forandre sig – jeg nød fortællingen og var godt underholdt.

Anmelderbog

Lån bogen på biblioteket