154
2011
978-87-638-1647-2
Det hvide kvarter
1.udgave
”Det hvide kvarter” har fået strålende anmeldelser. Desværre må jeg fremstå som “hende den sure” og tilstå, at jeg ikke er helt så imponeret.
De otte fortællinger i bogen udspiller sig i det såkaldte hvide kvarter, hvor alt på overfladen virker idyllisk – eller burde virke idyllisk – og onde, fordærvede kræfter ulmer under overfladen og i sumpen. Der er her tale om en blanding af ren socialrealisme og surrealisme og udgør måske en ny isme; sur-socialrealisme. Og det er på sin vis fint nok. Noveller er endda også ganske velskrevne. MEN der er alligevel noget fladt over bogen. Fortællingerne er gode i øjeblikket, men fanger ikke rigtig én og efterlader ikke én videre påvirket.
Hvis der var mere “sur” i realismen og hvis fortællingernes personer havde været mere spændende, havde det nok været en ganske dejlig bog. Desværre kan jeg ikke give ”Det hvide kvarter” mere end tre store stjerner.