Den sidste dag på jorden af Morten Leth Jacobsen

Ish lever en fredelig tilværelse. Ungdommens kærlighed Miriam har han for længst mistet, og ingen ny er fundet. Derfor sejlede han jorden rundt ansat på et fragtskib, men heller ikke det varede evigt pga. manglende økonomiske midler. Nu lever han på dette fragtskib. MS Despina. Et skib, hvis skæbne er uvis, og derfor ligger det blot i havn, og venter på bedre tider og økonomiske opsving. Ish skal bevogte det, og holde det ved lige. Det eneste der bryder hverdagen på skibet er fisketurene med Sally, der altid falder på en søndag.

Og så en dag brydes denne hverdag alligevel. Der skal intet mindre end en naturkatastrofe til for at ændre Ish’s liv – Men så ændres det til gengæld også for bestandigt. Det føles som intet mindre end den sidste dag på jorden da Bølgen rammer den østamerikanske kyst, og skyller alt væk på sin vej. Om Ish er heldig ved han ikke rigtigt. I hvert fald overlever han Bølgens rasen, og befinder sig helt alene på skibet Despina, der nu driver med strømmen. Og en virkelig kamp for overlevelse går nu i gang.

”Den sidste dag på jorden” er en spøjs bog. Den er anderledes, og følger ikke altid samme logik som resten af verden. Bogen er, af samme årsag, blevet sammenlignet med den japanske forfatter Murakami, og jeg kan godt se sammenhængen. Bogen starter ud med et mere eller mindre realistisk udgangspunkt, men som tiden skrider frem, og flere sider vendes, kommer der flere og flere mystiske og måske ligefrem magiske elementer ind. Hvis du er fan af Yann Martel’s Pi’s liv, eller som sagt af Murakami, bør du derfor give ”Den sidste dag på jorden” en chance; jeg tror ikke den vil skuffe dig!

Lån bogen på bibliotek.dk