0 kommentarer

Over mit lig af Mikkel Birkegaard

af d. 9. oktober 2009
Info
 
Sideantal

344

Udgivet

2009

ISBN

978-87-92523-00-6

 

Forfatteren Frank Føns udgiver snart endnu en af sine bøger og skal promovere den på den årlige bogmesse i København. Han er dog ikke meget for at forlade sin eneboertilværelse i sommerhuset, men denne ene gang om året må han af sted. Frank er gyserforfatter, noget der har krævet sine ofre i årenes løb, både i bøgerne, men så sandelig også i privatlivet. Hans kone Line har forladt ham med deres 2 døtre, da hun ikke kunne holde alt det onde i Franks romaner ud.

Et par dage inden den næste gyser udkommer findes en kvinde druknet i Gilleleje Havn. Da Frank hører om sagen fra politivennen Verner bliver han ganske forundret: Drabsscenen er som taget ud af hans seneste bog, som endda slet ikke er udkommet endnu! Fransk slår det hen som en tilfældighed, men det bliver sværere og sværere som dagene går og flere lig bliver fundet, dræbt efter metoder i Franks bøger. Hvad er det morderen vil fortælle Frank og hvem bliver mon det næste offer?

Jeg synes krimien er særdeles spændende og meget medrivende. Franks kamp for at forstå morderens strategi er godt beskrevet, og man læser spændt videre for at få afdækket de mange svar. Desværre brød jeg mig ikke om bogens slutning, men alt i alt en rigtig god krimi med et godt sprog og et spændende plot.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter