De fire djævle af Herman Bang

Så er 2 Feet Entertainment udkommet med endnu bog i deres klassikerserie. Denne gang adskiller den sig fra de seks forrige, der er nemlig tale om en dansk forfatter, Herman Bang. Bogen starter med et forord af Steen Langstrup, hvor han fortæller lidt om genren, samt sætter Herman Bang i kontekst. Herefter fører tre noveller, alle i det dystre hjørne, “Les quatre diables” (1890), “Barchan er død” (1907) og “Men du skal mindes mig…” (1885), og alle nænsomt bearbejdet så de passer til nutidige læsere, og tilslut en lille note samling til forklaring af franske tekster og begreber.

Jeg har læst en del lærer Herman Bang, men det er første gang at jeg har stødt på ham indenfor den gotiske stil. De tre noveller er ret forskellige, både længdemæssigt og i fortællestil. Personligt er jeg meste tændt på de to sidste, da de kommer lidt mere ind under huden på mig.
Titelnovellen, der udgør ca. to tredjedele af bogen, er et jalousi/had drama der udspiller sig i cirkusverdenen, den er både smuk, grotesk og smerteligt. Det er en fængslende fortælling, smukt til tider meget poetisk i sit sprog, men hele tiden lurer der en dommedagsstemning bag overfladen. Som den grædende klovn siger, livet er en cirkus….(meget frit tolket efter Storm P.).

I Barchan er død, møder vi jeg fortælleren og Iwan Iwanowitz, der sidder og nyder dagens slutning efter en god middag. Det er noget trykkende over Iwan Iwanowit, umotiveret fortæller han sin ven, at han ikke kan lade være med at tænke på den erindring, at han er morder. Herefter følger den barokke fortælling, om en lille joke der løber af sporet. En i min optik mesterlig skrevet novelle. Den sidste novelle, Men du skal mindes mig…, er det jegfortælleren, som er hovedperson. Jegfortælleren er yderst rationel og tror ikke på spøgelser. Så da hans afdøde ven viser sig for ham, er han ikke i tvivl om at det er hans hjerne der spiller ham et pus, og at der er tale om hallucinationer. Problemet er bare han ikke er den eneste det er fornemmer vennen. En rigtig fin lille godnat novelle, hvis altså ikke man er bange for genfærd.

Generelt er der kun at sige rigtig god læselyst, der er ingen tvivl om at 2 Feet Entertainment klassikerserie høre hjemme på bogreolen hos enhver elsker af gotiske gysere. Så endnu engang en varm anbefaling herfra.
Herman Joachim Bang (1857–1912) var en dansk kritiker, forfatter og journalist. Herman Bang kom på Sorø Akademi og blev student i 1875. Samme år døde faderen, og Herman kom i huset hos sin farfar, den ansete læge Ole Bang, der døde i 1877. Herman Bang fik hurtigt formøblet sin arv og havde økonomiske problemer i resten af sit liv. Han forsøgte sig uden held som skuespiller, med lidt større held som forfatter af et par enaktere og med stort held som journalist. I 1880 romandebuterede Herman Bang med HAABLØSE SLÆGTER og siden skrev hans sig ind i dansk litteraturhistorie med en lang række noveller og romaner, bl.a. VED VEJEN, TINE, LUDVIGSBAKKE og SOMMERGLÆDER. Herman Bangs “velkendte særhed” (Sophus Claussens formulering af Bangs homoseksualitet) skyggede længe for Bangs format og gjorde ham til genstand for megen ondartet spot, men som digter minder han ikke om nogen anden; hans uefterlignelige sprog- og replikkunst gør hans prosa til et af de originale danske bidrag til verdenslitteraturen.

Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt af forlaget 2 Feet Entertainment, hvilket dog ikke har påvirket min bedømmelse af bogen.

lån bogen på biblioteket