0 kommentarer

Danskeren af Robert Goddard

af d. 17. maj 2010
Info
 
Forlag
Genre
Sideantal

349

Udgivet

2009

ISBN

978-87-02-07477-2

Originaltitel

Found Wanting

 

Goddards krimier er som regel skåret over samme læst, dvs. de har en midaldrende mandlig hovedperson, som uforvarende kastes ud i løsningen af en art gåde, og som selv jages af nogle skurke, som vil forhindre ham i at nå frem til sandheden. Det er efterhånden temmelig forudsigeligt. Bliver han mon aldrig træt af gentage sine konstruktioner? Men jeg må alligevel indrømme, at jeg er godt underholdt.

Historien stryger derudaf, hovedpersonerne iler fra land til land og mystikken breder sig.. Hovedpersonen Eusden påtager sig at fremskaffe en mappe, hvis indehold rummer afgørende beviser vedrørende den russiske zardatter Anastasia. Der er imidlertid mange andre, der vil have fingre i disse dokumenter, og Eusden bliver pludselig en jaget mand, som ikke kan stole på nogen.

Jeg kan godt forstå at zarfamiliens skæbne kan blive ved med at interessere eftertiden; men det virker imidlertid ikke som om deres historie for alvor interesserer Goddard, den er nærmest bare en undskyldning for at konstruere en spændende historie. Overlevede fyrstinde Anastasia virkelig den russiske revolution? Var det hende, som levede videre under navnet Anna Anderson? Faktisk er man ikke spor klogere ved bogens slutning, der var ikke meget kød på det ben! Det hele bliver lidt vel overfladisk…

Men Goddard er som sagt en dygtig konstruktør, man keder sig ikke med ”Danskeren”, omend den ikke når på højde med andre af hans bøger, f.eks. “Fra billede til billede” (hans første bog om Harry Barnett) og ikke mindst ”Den grønne bog”, der er topunderholdning!

Bogen er meget langtrukket. Den kunne sagtens være 100 sider kortere. Der er meget unødvendig fyldstof. Men når man kommer ind i handlingen bliver man grebet af handlingen, der efterhånden bliver meget spændende.
Selve slutningen er ikke nogen stor overraskelse. Gennem læsning af bogen regner man ret hurtig ud hvordan den ender.
Bogen kan sagtens anbefales til alle der kan lide en spændende krimi.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter