Dårekisten af Pernille Plaetner & Marianne Rohweder

Så bliv det tid til at møde Martha Munk igen. Martha er politibetjent ved politiet i Nykøbing Sjælland, og vi mødte hende første gang i ”Hundeungerne”.

”Dårekisten” er en lavmælt krimi med god tid til at tegne personkaraktererne op, og sjovt nok har man som læser ikke så travlt med at finde ud af plottet – man nyder bare historien undervejs.

Entreprenøren Mogens findes myrdet i sit hjem, og hans unge søn Hjalte, der også er blevet overfaldet bliver indlagt på sygehuset, hvor han kort efter også findes dræbt. En morder er løs i Nykøbing, og Martha og hendes kolleger skal finde den skyldige. Fra Kerteminde ankommer den flotte politibetjent Svend, der selvom han er gift, nedlægger Martha – og den del af historien synes jeg personligt var FOR meget personfnidder og tog for megen fokus fra en anden spændende del af historien – nemlig tilbageblikket til dengang Anneberg husede sindssygehospitalet i Nykøbing Sjælland.

I korte intense tilbageblik møder vi Josef, der er indlagt på datidens sindssygehospital i Nykøbing Sjælland, i folkemunde kendt som ”Den gule by bag Skoven”. Josef er halvt gal og halvt genial, og gennem bogen afdækkes datidens behandling af de sindssyge – datidens psykisk syge.

Uhyggelig læsning, men som en af bogens karakterer siger, citat side 50: ”Herinde, i dette rum, boede engang seks kvinder”. Hun slog ud med hænderne i det hyggelige kontor, der ikke var meget større end Marthas soveværelse. ”De havde hver en seng og et lille sengebord med en skuffe. De ejede ikke mere, end hvad der kunne være i den”. ”Det har været trangt” sagde Martha. ”Ja i mere end en forstand, men er det meget bedre i dag? Jeg ved det ikke. Det er så nemt at fordømme de metoder og forhold, man bød de psykisk syge dengang, men de fik trods alt en eller anden form for hjælp. Der var nogen, der tog sig af dem. De havde et sted at være. Det er vist mere, end man kan sige om nutidens psykiatri. Ikke fordi jeg skal gøre mig klog på den. De, der arbejder i den sektor, gør sikkert, hvad de kan, med de få midler, de får”.

Jeg kan godt lide det socialrealistiske perspektiv, som drages ind i bogen – for hvor let er det ikke med nutidens øjne at fordømme datiden. Hvordan vil der i fremtiden blive set på det samfund, vi har i dag?

Naturligvis hænger den gamle historie sammen med det nutidige mord, og uden at røbe for meget, må jeg sige, at plottet er rislende uhyggeligt.

Som sommerhusejer i Nykøbing har jeg flere gange besøgt det psykiatriske museum, der er tilknyttet Anneberg og har besøgt det lille kapel og ”de hjerneløses kirkegård”. Museet arrangerer rundvisninger, hvor tidligere plejere viser rundt og fortæller om livet på sindssygehospitalet. Har man mulighed for at sætte sig lidt ind i stedets historie, inden man læser ”Dårekisten” får man lidt ekstra smæk for skillingen.

Superflot omslagsfoto!

Hvad mon Martha kommer ud for i næste bog? Jeg er klar.

Anmeldereksemplar

Lån bogen på biblioteket