Mod strømmen af Sara Ejersbo

Karoline er alenemor til Milas. Hun turnerer Danmark tyndt med foredraget Tidens flod, der handler om ikke at gå tilbage til en fuser og om at komme videre efter et brud. Foredraget handler mestendels om hendes eget brud med ekskæresten Jacob, men eftersom foredraget har en del år på bagen, og hun tydeligvis ikke selv er videre klinger det lidt hult, og publikum bliver da også færre og færre.

Katrine har brug for en ny vinkel og flere penge på kontoen, så da hun bliver bedt om at deltage i et tv-program om forsoning, som indebærer at hun bliver spærret inde i et sommerhus med kameraer alle vegne sammen med Jacob siger hun ja. De to skal også igennem sessioner med psykologen Uffe, der har lidt svært ved at grave godt fjernsyn frem, idet Jacob og Katrine i forvejen har aftalt ikke at snakke om det, der er svært for rullende kameraer.

Efter en uge, lidt snakke og en del sex og desperate blikke bliver Jacob og Katrine enige om at begynde at date igen. Katrine må således finde en ny levevej da foredraget nu slet ikke sælger, men hvad gør det, når man giver kærligheden en chance?

Sara Ejersbo skriver på indersiden af coveret:
“Når jeg møder et par, elsker jeg at spørge, hvad der stod i vejen for deres kærlighed i starten, for der er altid modstand. Somme tider glemmer vi, hvor meget mod det kræver at vie sig hen til et andet menneske. Det er de historier, jeg brænder for at fortælle.”

Det er for mig at se et sympatisk og relevant projekt, men jeg ved ikke rigtigt om jeg føler, at vi kommer i mål. Jacob og Katrine havde inden sommerhusturen aftalt at være private og ikke udbasunere noget med tilskuere på. Desværre er det på en måde tonen i hele bogen. Katrine beslutter sig ligesom bare for at forsone sig med Jacobs intolerante og dominerende mor. Hun fortæller godt nok Jacob, at konflikterne med moren og hans manglende opbakning var uholdbart for hende, men det er ligesom lidt noget der bliver sagt en passant og jeg er som læser meget usikker på, hvorvidt de to har lært noget, endsige tænkt sig at ændre noget, eller om jeg om ti år kan læse nøjagtigt den samme historie om dem.

Skrivestilen i Mod strømmen er der absolut intet galt med og selv plottet om at stå ved en skillevej både privat og arbejdsmæssig kender vi formentligt alle til, men personportrætterne er desværre ret overfladiske og det er måske det, der gør at jeg ikke rigtigt falder fuldstændigt for bogen.
Jeg tænker, at hvis man som læser er i humør til en lidt hurtig læst bog om at gammel kærlighed ikke ruster, så er det blot at gå i gang med Mod strømmen og formentligt også de andre bøger i serien Vilde hjerter.

Lån bogen på biblioteket