426
2008
978-87-91746-43-7
Fractured
“Bortført” starter lige på og hårdt – en spændingsgranat kastes for fødderne af os, da Abigail kommer hjem til sit hus i et mondænt forstadskvarter i Atlanta.
Side 8: ” Hun stoppede brat for enden af trappen, rystet over synet af de ødelagte møbler og glasskårene på gulvet. Hendes synsfelt snævrede sig ind, og hun så Emma ligge i en blodig plamage for enden af gangen. En mand stod lænet ind over hende med en kniv i hånden”
Så er historien i gang! Det lykkes Abigail at kvæle, hvad hun tror er hendes datters morder med de bare hænder.
Men alt er ikke, hvad det ser ud til, og da special-agent Will Trent dukker op, tager tingene en ganske anden drejning.
I et flot miks af spænding, velskrevne person-skildringer og et mesterligt plot må man give sig hen til en velskrevet krimi-thriller, der til det sidste holder læseren fanget i gætterier på, hvordan det hele hænger sammen.
Karin Slaughter er rigtig god i sine person-skildringer, og hun får på en vedkommende og lige-ud-ad-landevejen-måde alle medvirkede til at virke autentiske. Det er næsten som at være der selv.
Slaughter formår samtidig med udgangspunkt i alle forældres mareridt – at der sker deres børn noget ondt – at få en til at glemme at trække vejret ind imellem i forfærdelse over, hvad der kan være sket.
“Bortført” ville være oplagt til en filmatisering.
Bogen er sat med en letlæselig skrifttype og kapitlerne er rent grafisk sat smukt op – så også på dette plan var det en fornøjelse at læse bogen.

