231
2009
978-87-985569-3-0
“Viljen til magten” er en selvstændig fortsættelse til “Holger”, hvis anmeldelse du også kan læse på Bogrummet.
Holger og hans parti Borgerdemokraterne stiller op til valget, med Holger som spidskandidat og de vinder også en del stemmer på deres revolutionerende måde at føre politik på. En metode der inddrager den civile befolkning, via internettets mange muligheder.
Grundet en svinestreg får Holger dog ikke lov til at stille op som kandidat, men Borgerdemokraterne høster stemmer til valget og står stærkt i den følgende regeringsrokade. For Holger er det ikke lige nemt at gå fra status som neutral kronprins og til civil politisk aktiv borger, især ikke eftersom han modarbejdes hele vejen af de styrker der er interesseret i ikke at høre mere fra Holger Glücksborg og Borgerdemokraterne. Masser af interesseorganisationer vælger at tage det nye talerør som Borgerdemokraterne tilbyder deres medlemmer, som en mulighed for at få indflydelse og efter kort tid er Borgerdemokraterne ganske toneangivende ang. politik.
Mariann Madsen, som stak af fra bagmandspolitiet i slutningen af “Holger” vender tilbage til Danmark med sine spor af sine milliontransaktioner godt slørede, med intentionen om at gå direkte ind i den politiske sfære, som hun tidligere blot har fiflet med som en edderkop i skyggerne af sit net.
Jeg synes som sidst at det er herligt at læse dette nye anslag på dansk politik, især fordi nogle personer er så tydeligt karikerede at man jo ligesom godt gætter hvorfra inspirationen til bogens figurer er fra. “Viljen til magten” er mindre fast i konstruktionen end “Holger” var, men eftersom Holger nu er ude i det åbne, er det lidt svært at spinde ham ind igen. Jeg nød at læse bogen, især da jeg slog eventuelle korrigeringer af virkelighed og bog fra. Helt på højde med “Holger” er denne nye bog af Dan Larsen ikke – men jeg vil stadig stolt have den stående i min bogreol. 😉