Autoritet af Jeff VanderMeer

Tre måneder efter udgivelsen af ‘Udslettelse’ er Rosinante nu klar med anden del af Jeff VanderMeers ‘Southern Reach’ trilogi. Tredje del, ‘Accept’. udkommer til august, hvorved forlaget næsten overholder VanderMeers egen udgivelses cyklus af bøgerne i 2014.

Hvor første bog fokuserede på den tolvte ekspedition ind i det mystiske Område X, så foregår ‘Autoritet’ på selve ‘Southern Reach’ efterretningscenteret i nærheden af Område X. Hele området er afskåret fra civilisationen bag en dækhistorie om en miljøkatastrofe. John Rodriguez ankommer som ny direktør, da den tidligere omkom på ekspedition 12. Han er opfostret i en familie af agenter, og hans mor står hele tiden i baggrunden af hans bevidsthed og hans mission. På Southern Reach vil han tiltales som Control, som var han en figur i en le Carré roman, og det fører da også til en vis moro. Hans næstkommanderende, vicedirektøren Grace, viser sig at være mere end modvillig til at samarbejde, og de udvikler et anstrengt forhold. Biologen overlevede ekspedition 12 og skal nu interviewes, mens Control samtidig skal sættes ind i hele historien om Område X. Han skal rapportere til det mystiske Central hvor Stemmen modtager hans telefoniske rapporter, gemt bag en maskeret stemme.

Det lyder måske ikke vildt spændende, og det er det faktisk heller ikke et stykke hen i romanen, men langsomt kryber den ildevarslende stemning alligevel ind under huden på læseren.

“Et fyr. Et tårn. En ø. En fyrmester. En grænse med en stor, flimrende dør. En direktør, der måske ulovligt havde været en tur over den grænse, gennem den dør. En kvast myg på forruden i hans bil. Whitbys forpinte ansigt. Grænsens hvirvlende lys. Direktørens telefon i hans taske. Dæmoniske videooptagelser opbevaret i et mausoleum. Detaljer begynde at overvælde ham.”

Det konstante pres Control arbejder under, den gensidige mistro til vicedirektøren og følelsen af at blive overvåget tynger læseren ligeså meget, som det tynger Control selv, og det er en bedrift i sig selv, at få skrevet os i den stemning. Men det kan VanderMeer. De mystiske hændelser han udsætter Control for, efterlader mig igen med følelsen af, at jeg har været med i en drøm, en ildevarslende én af slagsen. Især kapitlet, hvor Control gennemser video fra den første mission, får nakkehårene til at rejse sig.

Det er meget anderledes end andet Science Fiction jeg har læst, og på mig virker det som et enestående værk, som jeg har svært ved at gætte slutningen på. De til tider fragmentariske episoder vi får fortalt om Område X, får læseren til at tro, at vi er ved at have styr på det, for i næste øjeblik at henstille os i en tilstand af målløshed og ind imellem ren rædsel.

‘Udslettelse’ blev filmatiseret af Alex Garland og kan ses på Netflix. På IMDB kan man læse, at hans film er lavet ‘som en drømmeversion af bogen’. Det er en unik oplevelse, når en filmatisering af en bog er så anderledes. At læse ‘Udslettelse’ og se filmen er to helt forskellige ting, og man må ikke snyde sig selv for nogen af delene!

VanderMeer er også en oplevelse af følge på Facebook. Hans kærlighed til naturen er dyb og smittende. Han har doneret en del af sine royalties fra trilogien til miljømæssige organisationer, hvilket for det sidste halvår af 2017 resulterede i 10000 dollars. Han er bare en sand guttermand.

Lån bogen på bibliotek.dk