Amuletten fra Samarkand af Jonathan Stroud

På boghandlerens overproppede hylder ledte jeg efter inspiration til ny læsning. En farverig serie skilte sig ud, så jeg nappede straks etteren og lurede første side – herefter var jeg effektivt limet fast!

Bogen handler om troldmandslærlingen Nathan på ca. tolv år, som lever i et samfund regeret af magikere. Hans lærermester har ikke for høje tanker om Nathan og tror ikke engang, at Nathan kan tegne et pentagram, men han er langt bedre end alle tror. I sin iver efter at modbevise sin lærermester, øver Nathan sig i smug og hidkalder Bartimæus – en snu og drilsk dæmon. En troldmand, som hedder Simon Lovelace, truer regeringen til at give ham magten. Hans våben mod regeringen er en dæmon med navnet Ramuthra – den mest hårdfør af alle dæmoner. Det eneste, der kan true Simon Lovelaces plan er Amuletten fra Samarkand, som opsluger alle besværgelser, der kommer tæt nok på. Så den skal Nathan have fat i for at kunne redde regeringen, så nu går den vilde jagt med Bartimæus’ hjælp!

Bartimæus har konstant sjove bemærkninger til alt, hvilket gør bogen sjov og spændende for især unge læsere og voksne med barnlige sjæle. Men udover sjov og spas er der også action. En pudsig del af bogen er brugen af fodnoter, som fungerer som små sjove Bartimæus-enetaler, hvis han lige skulle have en kommentar til handlingen.

Selvom Bartimæus er en serie er bog ét afrundet og står fint alene, men den lukker ikke af for muglighederne for flere eventyr for de to venner, og jeg gik straks på jagt efter anden bog i serien.

Lån bogen på bibliotek.dk