Et træ åbner sig af Mogens Bynkou Nielsen
Denne æstetisk layoutede digtsamling rummer 67 digte. Oftest iagttagelser fra årets gang i naturen og fra hverdagen, men læseren får også lov at kigge forfatteren over skulderen når denne filosoferer eller slår en smut ind omkring sig selv. Naturdigtene anslås allerede i titlen. De er udtryk for stor iagttagelsesevne og rolig indlevelse i træer, sol, […]
Udvalgte Digte I – 1969-1974 af Dan Turéll
William S. Burroughs Cut-up teknik, der gik ud på at klippe en tekst i stykker, og derefter lime den sammen så den gav en ny eller anden mening, var noget Turell brugte flittigt i sin tidlige produktion. Noget andet han også brugte flittigt i denne periode var syre, hvilket han selv fortæller nogle år senere. […]
Man indløser billet til håbet af Ole Vardinghus
“Ord er den farligste måde man kan bruge alfabetet,” siger Ole Vardinghus i digtet “Mord på ord” i sin debutdigtsamling “Man indløser billet til håbet”. Men lur mig, om ikke han elsker at lege med faren. Manden er exet med ord – intet mindre! “Man indløser billet til håbet” er en yppig sag, som egentlig […]
Ømme dupper af Gertrude Stein
Kan man komme ud for at føle, at Simon Grotrians digte er så ligetil som en konfirmationssang? Ja, det kan man godt, når man har læst Gertrude Steins tosprogede digtsamling “Ømme dupper”, hvor ét af digtene (s. 99) lyder: AGURK Ikke en barbermaskine mindre, ikke en barbermaskine, latterlig budding, rød og genladt puttet ind, rest […]
I egoismens favntag af Camilla Louise Moe
Moes debutdigte er en flod af sproglig spændstighed brugt til at artikulere et sind, som hænger udspændt i en bue af længsel – mellem vrede og intens kærlighed som fæstepunkterne, og med forundringen og smerten som mellemstationer. “Det er svært at bevare overblikket når man selv er en detalje” siges det i den indledende mottoaforisme, […]
Kote 0 af Kirsten Nørgaard
Kirsten Nørgaard kan kunsten at sætte sig mellem alle tilstedeværende stole. Og det mener jeg vel at mærke positivt! Hendes digte undgår klichéerne, banaliteterne, det forslidte, men skyder i stedet op i mellemrummene, slår rødder i pauserne mellem de gængse ord; blomstrer i følelserne, som ikke er enten-eller, men både-og; og sætter frø ind i […]