Salamandersol af Pia Tafdrup
Pia Tafdrup der den 29. maj i år fyldte 60 år er en af Danmarks mest habile digtere og har siden sin debut i 1981 med digtsamlingen ’Når der går hul på en engel’ bidraget med adskillige fine digtsamlinger. Hun har også været involveret i oversættelser af andres digte, lige som hun også har bevæget […]
Odefabrikanten af Nicolaj Stochholm
Nyt møder gammelt i Nicolaj Stochholms ‘Odefabrikanten’, en samling hermetiske centrallyriske digte, der for langt størstedelen har noget bevidst altmodisch over sig i såvel form som indhold. Noget så gammeldags som eksistens, det store JEG, behandles side om side med æstetiske og samfundskritiske refleksioner, troen på digtets højere erkendelse og følsomt registrerede hverdagssituationer, alt sammen […]
Hjertets Hemmeligheder af Ib Michael
“Med disse tekster har jeg villet indkredse det, som har været vigtigt. Arcana mundi, naturens hemmeligheder, arcana dei, religionens, arcana empiri, statens, arcana cordis, hjertets, og arcana coeli, himlenes. I al beskedenhed.” Disse ord læses i bogens forord (eller “fortalen” som Ib Michael selv kalder det), og det må jo siges at være noget af […]
Dø, løgn, dø af Mette Moestrup
“Dø, løgn, dø” er ikke en digtsamling, der er bange af sig. Faktisk vil jeg næsten sige, at den er flabet i sin brug af sproget. Det er ikke nødvendigvis dårligt: “Jeg sidder i et hul og klukler/ så brysterne hopper og kønnet,/ skrabet bar og blødende,/ skraber bunden. Hullets/ bund mod kønnets mund/ er […]
Samlede digte af Jørgen Leth
Når 50 års poesiproduktion samles, er det klart, at det hele ikke kan være lige godt. Alligevel har vi her at gøre med et enestående monument i dansk litteratur. Jørgen Leth beskriver kroppe millimeter for millimeter, nydelsen ved at drikke et glas vin på en fredelig café i Frankrig, synet af en mørk kvinde der […]
Et møde af Milan Kundera
“… et møde mellem mine refleksioner og mine erindringer, mellem mine gamle (eksistentielle og æstetiske) temaer og mine kære gamle helte (Rabelais, Janacek, Fellini, Malaparte…) …” – skriver Kundera selv som en slags forord til essaysamlingen “Et møde”. Havde jeg dog blot læst disse linjer, før jeg lånte bogen, i stedet for at stole på […]