Forfatterportræt: Anne Marie Løn – eksistentielt rum

Anne Marie Løn hilste på dagens lys i Tranebjerg på Samsø, og det gjorde hun i 1947. Hun er vokset op i Vendsyssel og også i Vestjylland. Faktisk er hun journalistuddannet, men siden 1979 har hun virket som forfatter på fuld tid, og det har kastet mange priser af sig.

Hun skriver særegent og bygger originale rammer op om sine fortællinger. Det drejer sig undertiden om forholdene mellem far, mor og børn, og det er ikke lige ud ad stien, for hun ynder at skabe komplicerede konstellationer. Tit er det situationer, hvor det barnlige sind dukker op, forstået på den måde at den voksne person i fortællingen vender vrangen ud på sig selv og ihukommer – ganske ubevidst – det barnlige stadie, og at erindringen og miljøet således spiller ind.

Her kan der tænkes på Valborg og Violet fra Prinsesserne. Vi møder dem og følger dem hele vejen fra den først tid i vuggen og til den sidste i graven, og alt det, der finder sted i mellemtiden, bliver en form for mellemregning, der altid læner sig op ad barndommen. Det er altid spændende at læse, idet opvækst og livet generelt altid rummer mere end som så, og der er således en dybde og en nerve i skriften og i handlingen, hvor læserens typisk stilles over for eksistentielle overvejelser.

Sådan har det været siden debuten fra 1977 Hvorfor hvisker I til mig?

I 2001 fik hun sig et gedigent gennembrud, idet hun med Kærlighedens rum hjemtog De Gyldne Laurbær.

Læs mere om forfatterskabet her