0 kommentarer

Rowleys uhyggeligt sjove spøgelseshistorier 2 af Jeff Kinney

af d. 7. november 2026
Info
 
Sideantal

218

Udgivet

2026

ISBN

978802454765

Originaltitel

Rowley Jefferson´s awesome friendly spooky stories 2
Oversat til dansk af Kim langer

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

Det er sjovt, det er mærkeligt, det er anderledes men det er nærmest ikke uhyggeligt. Og dog, for hvis man ikke er så gammel, så vil spøgelser og insekter med mere nok være det alligevel. Men det er en sjov og anderledes bog. Udtrykket er specielt, for man føler man læser en ung persons kladdehæfte, fordi der er streger under teksten og historierne er bizarre. Det kan noget på sin egen måde omend det ikke er et værk der efterlader det store indtryk.

Der er historien om lillefingeren, som gerne vil hjem til sin ejermand, men som ender med et helt andet liv. Der er knokkelmanden, som egentlig er en lidt sørgelig sjæl der blot ønsker venskaber og kærlighed. Så er der munden som skaber sig når den ikke bliver fodret, den sidder dog mærkeligt placeret på drengen, der har den. Og der er også historien om gameren, som egentlig gerne vil lave noget mere i sit liv, men som bliver så opslugt af den online verden at han ender med at prøve noget nyt på en måde som han ikke engang selv forventer.

Det er egentlig enkeltstående små historier. som er samlet i et værk. Og man behøver ikke læse det hele i sammenhæng. Men det er nogle spøjse fortællinger og illustrationerne gør, at man nemmere kan sætte sig ind i de forskellige ting. Dog er der ikke så meget tyngde i historierne, at man egentlig bliver hængende som læser. For det er lidt som at læse en tegneserie men i skrift. Og derfor er det sjovt imens man er i gang, men så går det lidt i glemmebogen efterfølgende.

Bogen henvender sig nok mest til større børn som læser selv eller unge der ønsker nogle simple historier. Men den er også hyggelig til højtlæsning, hvis man ønsker at ens barn skal introduceres for overnaturlige emner. Og som voksen læser er den mest sjov, men det kan jo også noget.

Anmeldereksemplar.

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter