Lucky Luke 16 – Dommeren af Morris & Goscinny
48
1974
87-7529-054-5
Le juge
Udenfor Langtry i Texas står en faldefærdig træhytter der nødtørftigt vedligeholdes til fordel for turister. I det skur, lige ved jernbanen, huserede den selvbestaltede dommer Roy Bean i slutningen af1800-tallet. Han drev sin ‘lov’ med en for længst udfaset lovbog, som han sjældent brugte, og sin colt 45, som han ofte tyede til.
Lucky Luke overnatter udenfor Langtry, han er ved med til at drive en hjord kvæg tværs over landet. Han bliver dog vækket af dommeren, anklaget for kvægtyveri, og dermed starter beretningen om dommeren, med den løse omgang med lovens bogstav. Processen mod Luke foregår i dommerens skur, der både fungerer som værts- og domshus. Bean har et skilt bag sig på væggen: på den en side står der ‘Domstol’ på den anden priserne på øl og whiskey. Først lænkes Luke til et træ, sammen med dommerens halvtamme bjørn Joe, og Luke må løbe rundt om træet for at undgå at blive ædt. Dernæst henlægges sagen til domshuset, hvor Luke anklages for alt muligt sludder på latin. Luke kræver juridisk repræsentation, og får tilskikket den stumme Archie, der af dommeren får at vide, at hvis han rører en finger bliver han hængt. Juryen består af tre blinde, der alle kender Luke skyldig, men Luke stikker af inden dommen kan eksekveres.
Midt i al kaosset ankommer Bad Ticket til byen, og åbner et konkurrerende domshus. Luke vender tilbage og slutter sig til Roy Beans side, og så kører det ellers på skinner med alle mulige barokke forviklinger. Det er en overrumplende og meget underholdende fortælling.
Beans domme indebar sjældent indespærring, alene af den årsag af hans domstol ikke var tilknyttet et fængsel. Der var f.eks en gæst i værtshuset, der betalte for en øl til 30 cent med en 20 dollar seddel. Manden skulle skynde sig med toget, men da Bean ingen vekselpenge havde og derfor ville beholde de 20 dollar, blev gæsten vred. Straks skiftede Bean fra bartender til dommer og idømte på stedet manden en bøde op 19 dollar og 70 cent. Den hændelse er direkte gengivet her i albummet. Det er et smart gennemgående fortælleteknisk greb Goscinny tyer til ved at trække på en gammel westernmyte.’Gennemgående’ da det er et træk mange album baseres på.
