352
1997
87-00-31284-3
The Subtle Knife
Pigen Lyra og hendes daimon opdager en parallel verden ved navn Cittagazze. Her møder hun drengen Will, der også er på flugt. Bogens titel hentyder til et fantastisk instrument der kan skære huller mellem forskellige verdener. Skyggernes kniv er et instrument som onde kræfter efterstræber, og vil slå uhjel for at få fat i. Cittagazze er ikke et behageligt sted. Børn lever uden opsyn og styrer verden i en slags anarkistisk helvede, hvor sære spøgelser angriber i flokke og æder de voksnes sjæle. Pullman fortsætter hvor han slap med “Det gyldne kompas”. Lyra er stadig handlekraftig, undtagen når hun er i nærheden af Will. Så bliver hun underlig og blød og inkompetent. Romanens universer er fascinerende og overraskende, og man sidder med knoerne i munden når Lyra og Will lader sig vildlede og forføre af onde voksne. Heldigvis findes der også gode af slagsen.
Vedkommende, kompetent og velskrevet fantasy. Bogen slutter med en cliffhanger til trilogiens sidste del, “Ravkikkerten”, og det er i virkeligheden det eneste man kan udsætte på den.
Anden del af trilogien His Dark Materials.