Frygt og lede i Las Vegas af Hunter S. Thompson

Med undertitlen “En rå rejse ind i hjertet af den amerikanske drøm” vælter hovedpersonen og hans advokat, Dr. Gonzo, til Las Vegas. De to herrer efterlader et brændende spor af bræk, stoffer af enhver tænkelig art (incl. æter og binyrebarkhormon) og afsvedne menneskeskæbner. Det er så råt. Det er så hårdt. Samtidig er det svidende, hysterisk morsomt. Hovedpersonen, som måske, måske ikke, er Thompson selv, er en rablende skydegal fascist med paranoide tendenser og et hjerte af tørret læder. Men han har god smag i biler, motorcykler og håndvåben. Kun det bedste er godt nok. Hvad skal man med en lortebrun VW hvis man kan stjæle en pink Cadillac convertible, og oven i købet nå at ørle ned af døren mens man råber obskøniteter efter en forbipasserende overklassekvinde med tænder som baseballs og øjne som ild af gelé? Og en .357 Magnum er bedre end en .22. It’s a fact.
Thompson opfandt Gonzo-journalistikken, hvor journalisten selv skaber historien, og “Frygt og lede i Las Vegas” er genrens bibel. Den er nedskrevet med en brutal, mavepumpende energi der savner sit sidestykke i amerikansk litteratur. Vogt Dem for efterligninger.

Udkom første gang som artikler under pseudonymet Raoul Duke i to numre af magasinet Rolling Stone i 1971. Thompsons alter ego, Raoul Duke, blev senere en berømt bifigur i den satirisk politiske amerikanske tegneserie Doonesbury.

Lån bogen på bibliotek.dk