251
2007
978-87-7055-123-6
The Average American Male
Det er fristende at anmelde denne bog i samme tone, som den er skrevet. Så ville jeg være berettiget til at skrive blowjob, pik og fisse mindst 15 gange i løbet af anmeldelsen.
Jeg vil dog gøre et forsøg på at holde mig i en lidt mere sober tone. Dette er det længe ventede kvalificerede, modstykke til al den chick-lit, vi er blevet bombarderet med de seneste år. Dick-litten er hermed en fuldbåren og berettiget pendant. Handlingen er nogenlunde ligeså tom som søsterbøgerne, og hovedpersonen ligeså ensidig som sine kvindelige modstykker Nynne og Bridget. Og nøjagtig lige så underholdende, denne gang bare på mandens præmisser og med hans tankegang. Hvis man altså godtager, at mænd tænker på én og KUN én ting.
Såvel som chick-litten var en befriende karikatur på kvindekønnet, er denne det på manden. Skæg at læse for kvinder, men forhåbentlig ikke direkte oplysende.
Jeg glæder mig til at debattere denne bog med mænd såvel som kvinder.