143
2000
87-7394-657-5
Bogens første linie lyder: ‘Jeg vil skynde mig at få overstået forordet: ”Fra tegneserier til opera” er ikke en selvbiografi”’.
”Fra tegneserier til opera” er derimod en gennemgang af Kiddes arbejdsliv inklusive et kort resume af hans opvækst. Stringent biografisk er det ikke, selvom bogen består af dels erindringer og udklip af tidligere arbejder. Indholdet er derfor kun interessant for kendere af Kiddes værker, især tegneserierne, der er godt dokumenteret her. Danmarks undergrundstegneserier var Kidde med til at kickstarte, og han har arbejdet sammen med bl.a. Peter Madsen (Valhalla), Jørgen Mogensen (Poeten og Lillemor), Jacob Stegelman (Troldspejlet) og Poul Dissing! Han har oversat og tekstet udenlandske tegneserier, og holdt møder med seriernes skabere.
Alt det beretter han om, stilen er mundret; det er letlæst og morsomt.
Kiddeister bør læse den her.

