Faren af Christian J. D. Dirksen

Jeg havde ikke på forhånd fået de store forventninger og lovninger omkring hverken plot eller stil i denne selvstændige 2’er, så jeg gik i gang fuld af glad forventning om en fin historie og spændt på at se, hvordan det hele var gået siden sidst. Og så skal jeg ellers love for at fusen blev taget på mig og jeg blev blæst bagover af positiv overraskelse!

”Faren” er nu officielt blandt én af de bedste krimier jeg har læst i 2011, både rent plotmæssigt, men også sprogmæssigt. Her fornemmede jeg virkelig, hvor stor kærlighed og interesse der er for sproget og dét ordene kan gøre ved én, når man læser. Bogen er fantastisk godt skrevet og med spænding fra første til sidste side. Plottet er langt mere dybdegående og skelsættende end bogens forgænger, og selvom man ikke får udrullet hele persongalleriets livshistorier, så ved man alligevel tilpas meget, til at det hele bliver fint spundet sammen på en realistisk og troværdig måde. Spændingen er der, hvem er morderen. Og når morderen afsløres, kan man så i virkeligheden regne med at det er så enkelt igen, at det “bare var det”?

Efter at have læst ”Faren” på blot et par timer, alt i alt, kan jeg nu sige at jeg er meget glad for at den har fået en plads på min boghylde og at det bestemt er en bog jeg vil vende tilbage til. Simpelthen fordi plottet er genialt og slutningen helt uventet og twistet – Det elsker jeg. Læsere der måske har skiftet bekendtskab med den fantastiske Annika von Holdt og hendes forfatterskab, vil vide hvad jeg mener.

Det eneste jeg savnede i denne bog var en lille form for afslutning på en sag som den ene politimand arbejder på sideløbende, men som jeg ikke synes blev rigtig afsluttet til sidst – Ikke mindst fordi netop denne sag er tråden tilbage til ”Lånt identitet”-bogen. Men pyt. Det kan jeg godt undvære. For resten af bogen var fantastisk!

Lån bogen på Bibliotek.dk