Chourmo af Jean-Claude Izzo
“Chourmo” er andet bind i Jean-Claude Izzo’s Noir trilogi, som måske mest af alt er en kærlighedserklæring til hans fødeby, Marseille. En hårdt prøvet by, som er fuldstændig i hænderne på en mafia, som har fat i nosserne på alle af betydning, politikere, embedsmænd, storindustrien, etc. Fabio Montale har nu i frustration og desillusion sagt […]
Sommerfugleeffekten af Karin Alvtegen
En bil kører ind i et Intercitytog. Bilens fører og mange andre omkommer. Men hvad førte frem til ulykken? Hvornår begyndte den? Tilfældigheder væves sammen til et uendeligt net, som skaber et nu. Det var bl.a. disse ord på bogens bagside, der fik mig til at stoppe op og læse den. Tanken er interessant, for […]
Fjendskab, venskab, ægteskab af Alice Munro
Novellen er en svær genre, som få mestrer til fulde. Alice Munro er blandt dem. Kunsten er med hurtige rids at etablere et komplet univers, plot og tredimensionelle personer, der er lige så tilfredsstillende for læseren, som når forfattere bruger en hel roman til samme formål. For Munro er dét ingen kunst. I titelnovellen “Fjendskab, […]
Forbrydelser af Ferdinand Von Schirach
At virkeligheden overgår fantasien, kan lyde som en kliché. Men prøv at læse den berømte, tyske forsvarsadvokat Ferdinand von Schirachs “Forbrydelser” – herefter vil selv den usandsynligste krimigyser forekomme bleg og blodfattig. von Schirach opruller elleve spektakulære sager, han personligt har været involveret i. Navne og steder er naturligvis ændret, men forbrydelserne er angiveligt virkelige […]
Den duplikerede mand af José Saramago
Kejserens nye klæder? Nej, det bliver vist en boomerang at anklage nobelpristageren Saramago, en af verdenslitteraturens sværvægtere, for sligt. Ikke desto mindre må det især være indbildningskraften, der får anmelderne til at klappe begejstret ad “Den duplikerede mand”. Den er meget lang i spyttet og ekstremt svær at læse. Plottet er ellers både originalt og […]
Himmerige og helvede af Jón Kalman Stefánsson
Svimlende poetisk og finurligt. Sådan skriver Jón Kalman Stefánsson. Jeg får helt ondt i maven af alt det han rammer i mig og i verden. I hans kolbøtte-sætninger kan han samle livsvisdom og eksistentielle betragtninger sammen med dagligdags lammepostejsoplevelser. “Kaffen simrer, de åbner skrinene, smører rugbrødet med tommelfingeren, masser af smør og lammepostej og kaffen […]





