For konge og kompagni (3) af Ellis K. Meacham
Fortællingen i tredje del af historien om den barske Kaptajn Percival Merewether har i store træk samme karakter som de to foregående bøger. Der er eventyr og spænding i høj sø, så krudt og kugler flyver en om ørene. Dog er der sket en væsentlig forandring af hovedpersonens karakter, for Merewether må gentagende gange indse […]
Farlig midsommer af Tove Jansson
Det er sommer i Mumidalen, og alt er som det plejer – Mumimor laver barkbåde til Mumitrolden, den hidsige Lille My morer sig med at gemme sig i sykurven og klippe garnet i stykker, og Snorkfrøkenen friserer sit pandehår. Og alligevel er det ikke helt som det plejer. For Mumrikken, Mumitroldens bedste ven, er endnu […]
Flåden fra Bombay (2) af Ellis K. Meacham
Så er kaptajn Percival Merewether på banen igen. Forsættelsen til ”Kaptajnen fra Bombay” er absolut ikke af ringere læseværdi end Ellis K. Meachams første bog. Historien fortsætter med samme rigdom på intensitet, spænding og snedigt udtænkte planer og manøvrer. Denne gang er Merewether blevet et år ældre, og beriget med en midlertidig titel af kommandør […]
Forbandede ungdom af J. D. Salinger
Selvom det er over halvtreds år siden, at ”Forbandede ungdom” udkom, er den stadig bemærkelsesværdig aktuel. Romanens billede af en ung dreng på tærsklen mellem barn og voksen er både rystende og underholdende læsning. De fleste 16-årige kan vel godt blive enige om, at teenageårene er én lang eksistentialistisk krise. For Holden Caulfield bliver det […]
Fugls føde af Peter Seeberg
Hvis man kan lide at læse om ynkelige og krampagtige mennesker, passer ”Fugls Føde” lige ind i litteratursamlingen. Hovedpersonen i denne korte roman er nemlig så gennemført patetisk og navlebeskuende, at det næsten gør ondt. Tom er en impotent, tilsyneladende talentløs skribent, der kæmper med det mest basale problem af alle: Eksistensen. Livet, universet og […]
Fodspor på himlen af Einar Már Gudmundsson
Det er fantastisk når en forfatter forstår at tale udenom på ganske få sider og samtidig får læseren til at forstå vigtigheden af det, der ikke bliver sagt. Med en enkelt sætning kan Gudmundsson rammende beskrive karakterfejl eller styrke hos bogens beboere. Det er poesi, når han afslutter et langt liv med en beskrivelse blottet […]