Varieté – Laurits og Valdemar af Søren Pilmark

Den folkekære skuespiller, instruktør, komiker, musiker, tryllekunstner mv. Søren Pilmark debuterer som forfatter – og manden kan knageme også skrive!

“Varieté…” er en skæppeskøn folkekomedie med alt til faget hørende: Den fattige Rasmus, de forældreløse børn, den onde præst, de hjertevarme artister (tænk Chaplin), medgang og modgang, smil gennem tårer.

Den murstenstykke roman lægger fra land på Lolland i 1888. Seksårige Laurits’ mor og seks søskende omkommer i en ildebrand. Far Rasmus tager ham med til København og efterlader ham hos en venlig urmager. Faren sejler til Amerika, men skibet forliser. Urmageren dør af et massivt hjerteinfarkt, Laurits ryger på fattiggården.

Vi klipper frem til 1910 til den lille flække Bredager i Jylland. Tiårige Valdemars mor dør alt for tidligt og kan ikke længere beskytte ham mod faren, Martin Dalum, en selvretfærdig og sadistisk præst (tænk pastor Vergerus i Bergmans ”Fanny og Alexander”).

Imens er der liv og glade dage i den nærliggende by Hvidbjerg, der med sine 22.000 indvånere er en veritabel storstad, komplet med elleve automobiler, hele to varietéteatre, restauranter, værtshuse, afholdshjem, cikoriefabrik, hørkræmmer samt en “beværtning med mulighed for at overnatte” (bordel).

Her møder vi atter Laurits. Han er den ubestridte stjerne på Apollo, elsket og beundret af alle, men med ambitioner om at vende tilbage til København og optræde på selveste Scala.

Med sans for tiden og alle de små kulørte detaljer udmaler Pilmark hverdagen på en varieté, hvor artister, tryllekunstnere, bugtalere, komikere, fakirer og et enkelt grønligt teaterspøgelse kæmper en brav kamp for at trække publikum til i hård konkurrence med Phønix Teatret, der lokker med “frivole cancanpiger” og Den Skumfødte (splitterfornøjede) Venus.

Laurits’ og Valdemars veje mødes, den mutte stjerne og den forslåede knægt, men omstændighederne er mildest talt ikke med dem. I kulisserne har en misliebig kunstner i årevis smedet sine rænker, hvilket har kostet både Laurits og en troskyldig, ung pige dyrt. Nu truer en galsindet præst med bål og brand.

Handlingen minder måske lidt rigeligt om en dansk film fra 40’erne (tænk Paul Reichhardt i rollen som Laurits), de psykologiske udredninger om personernes gøren og laden er en anelse firkantede, der er mange lynende blikke og tårevædede kinder, men pyt. Historien er medrivende, replikkerne mundrette, tidsbilledet godt ramt, og de mange knuselskelige mennesker er svære ikke at holde af. Hertil kommer alle de kostelige scener, hvor forfatteren ubesværet får os til at smile henført eller ligefrem grine henrykt.

Lån bogen på Bibliotek.dk