0 kommentarer

Væk af Anne Mette Kærulf Lorentzen

af d. 27. oktober 2022
Info
 
Sideantal

137

Udgivet

2022

ISBN

978-87-7085-974-5

Originaltitel

Væk

Udgave

1. oplag

 

Bogen henvender sig til dem der er nysgerrige på en ung piges sind. På dem der har spiseforstyrrelser tæt inde på livet. På dem der ønsker at høre om at spiseforstyrrelser kan om ikke fjernes så afhjælpes på anden måde end blot den traditionelle med terapi og tvangsspisning. Henvender sig mest til unge og yngre voksne, men vil også med fordel kunne bruges til samtale om emnet for eksempel i skolesammenhæng.

Værket er som en tegneserie for unge sat op så den er nem at gennemgå og den giver mening med det samme. Man er slet ikke i tvivl om at det her er en ung pige der har noget at slås med. Men netop fordi man ikke kommer tæt ind på hendes følelsesliv så får man en mere distanceret forståelse og tilgangsvinkel til det at have anoreksi. Man følger hende hos lægen og hvordan rådet om at komme væk fra vante omgivelser kan gøre en forskel, ser man tydeligt da hun kommer på besøg på Læsø hos noget familie. Her oplever hun også hvad det vil sige at blive gammel og ikke kunne det samme som før. Den kontrast og så det at hun gennem venskab får flyttet fokus giver et meget unuanceret billede af en lidt lettere vinkel på anoreksi. Ikke desto mindre fungere værket i sin helhed godt og man kan samtidig som læser studere illustrationerne/tegningerne undervejs og opdage en masse detaljer som lige giver det sidste. Især de tegninger der tydeligt viser hvor meget kalorier fylder i hovedet på en med anoreksi. Det er enkelt men virksomt.

Det er som sådan slet ikke spiseforstyrrelsen der er i højsædet, men mere alt det rundt omkring pigen, og det giver en god effekt. For sygdommen skal nok være der hvad enten man “fodrer” den eller ej. Og at fokus netop rykkes er interessant men også lidt sårbart.

Anmeldereksemplar.

Lån bogen på biblioteket

 

Bedømmelse
Karakter