Uvidenheden af Milan Kundera

To ældre mennesker sidder hver for sig i en lufthavn i Paris og venter på at fly, der skal føre dem til Tjekkiet – deres hjemland, som de flygtede fra for mange år siden da styret undertrykte sin befolkning.

Den ældre kvinde, Irena, har levet et fornuftigt liv i Paris mens den ældre mand, Josef, har levet et stilfærdigt liv i Danmark.

I lufthavnen genkender Irena med det samme Josef – det er den unge mand, som hun var glødende forelsket i for mange år siden. Josef kan ikke genkende Irena, men da Irena tiltaler ham og er glad for at se ham lader han som om, at han ved hvem hun er. Han finder det flovt at skulle indrømme at den kønne kvinde er fremmed for ham, så han hopper med på vognen.

Irena opdager ikke, at Josef er blank – hun er bevæget over, at have genfundet sin ungdoms store kærlighed i en lufthavn i Paris, og hun håber i sit stille sind, at de kan finde sammen igen hvis de bare får lidt tid sammen.

“Uvidenheden” fortæller historien om mødet mellem Irena og Josef, der aftaler at mødes i Tjekkiet. Hvordan mødet falder ud må du selv læse dig frem til – forelsker de sig igen eller ender det som en stor skuffelse?

Bogen er også fortællingen om et brutalt styre, om hvordan mennesket reagerer ved at leve i landflygtighed – og om hvordan man affinder sig med den skæbne, som man har vundet i livets lotteri.

“Uvidenheden” er skrevet i et nøgternt sprog, som jeg godt kan lide – der er ikke så mange dikkedarer. Det er en usædvanlig god beskrivelse af forholdet mellem mennesker, historien er rørende og troværdig, og derfor slugte jeg bogen ud i en køre. Denne bog burde læses af alle, der kan lide en god historie.

Lån bogen på bibliotek.dk