De urørlige af Phillipe Pozzo Di Borgo

Da jeg først fik lyst til at læse denne bog, havde jeg en forventning om at det var en skriftlig udgave af filmen. Filmen, som jeg kun har set trailers om, virkede så livsbekræftende og anderledes at jeg bare måtte have fat i bogen.

Desværre er bogen ikke som filmen – så vidt jeg ved for jeg har stadig ikke set filmen. For dette er fortællingen fra Pozzos side og selvom der bliver refereret til Abdel, kommer vi ikke i dybden med ham.

Abdels side af fortællingen synes jeg er mere spændende – nok fordi jeg for nyligt har læst om tetraplegikere og fordi jeg ledte efter en udviklingsfortælling. Pozzo forandrer sig, men ikke så meget som jeg vil tro at Abdel kommer til at gøre hvis samme historie fortaltes med udgangspunkt i ham. Og let’s face it – der er i forvejen næsten for mange eventyrlige fortællinger om overpriviligerede hvide mennesker at nogle af os trænger til en anden smag.

Pozzo fortæller om sit liv som rig lille dreng, over livet som rig ung fyr, til rig moden mand…. og selvom han kommer ud for nogle ubehagelige ting i sit liv, er det et fåtal af hvad et almindeligt menneske som jeg støder på.

Da vi hører om Abdel er han derfor også en del af historien og mere med som krydderi end som reel person. Det er en skam. Der er kun så mange sider jeg kan læse om overpriviligeredes glæder før jeg mister lysten til at læse videre – der er simpelthen ikke nok i bogen jeg kan identificere mig med.

Lån bogen på Bibliotek.dk