Tilbage til Transkei – historien om mit Sydafrika af Jannie Elisa Fjordside

Da jeg var ung i 1980’erne, var der stor fokus på Sydafrika. Hele verden fordømte Nationalistpartiets indførelse af apartheid, og for mit unge, idealistiske jeg fremstod den hvide befolkning i Sydafrika som frygtelige mennesker. I 1994 blev apartheid afskaffet, og naturligvis blev alle problemer ikke løst med det, selvom mit unge jeg formentlig har troet det ville ske. Men hvordan var det egentlig at være sydafrikaner, både før, under og efter apartheid? Det giver “Tilbage til Transkei – historien om mit Sydafrika” et godt og spændende indblik i.

Merna blev født i 1932 på en fårefarm i nærheden af floden Orange River. Her voksede hun op sammen med sine forældre, lillebroren Winston og de sorte hyrder og deres familier. Hun uddanner sig til sygeplejerske og rejser rundt i Europa, før hun vender tilbage til Sydafrika og slår sig ned i Cape Town. Her videreuddanner hun sig til jordemoder, og drager derefter til Rhodesia hvor hun modtager et brev fra den unge danske civilingeniør Erik. Pennevenskabet fører ægteskab med sig, og snart følger også børn mens Merna følger Erik rundt i Afrika, når opgaver dukker op.

Ind i mellem beretningen om familielivet dukker reflektioner over de politiske forhold op, men også en undren over omverdenens syn på Sydafrika. Når udlændinge f.eks. kræver bedre forhold for de sorte, samtidig med at de betragter dem som børn og ikke vil sætte sig ind i deres kultur. Eller at man ikke mere må sige ‘kaffir’: “Dét, arbejderne bryggede, kaldte alle jo ‘kaffir beer’. Hvad skal man ellers kalde det? Kaffir er et arabisk ord, der betyder vantro. Du må huske, at inden de første hvide kom – hollænderne i 1652 og de mange briter i 1820 – var der mange arabiske handlende, som sejlede ned langs Afrikas kyst og solgte krydderier og købte slaver. Og i den arabiske verden er vi alle sammen ‘kaffirs’, fordi vi ikke tror på Allah og Muhammed.” (s. 22)

“Tilbage til Transkei” er skrevet af journalisten Jannie Elisa Fjordside, der debuterer med denne erindringsbog på eget forlag. Fjordside kom i kontakt med Merna og Erik Nørgaard, da hun efterlyste gode historier til Fredensborgs lokalavis, hvor hun dengang arbejdede. Siden udviklede artiklen sig til nærværende bog, der er et miks af Mernas fortælling, historiske fakta, forfatterens bemærkninger og et hav af fotos, der giver et privat indblik i Merna og familiens liv. Bagerst er en oversigt over de kilder, der er brugt til det historiske og de politiske forhold.

Mernas livsberetning er både spændende og oplysende. Jeg fik bl.a. afkræftet ungdommens fordomme om, at alle hvide sydafrikanere var slette mennesker, for virkeligheden er naturligvis meget mere nuanceret. Jeg fik indblik i Sydafrikas historie, og ikke mindst lærte jeg en åben og livsglad kvinde at kende – Merna – som Fjordside præsenterer som et nuanceret og interessant menneske, det er svært ikke at holde af.

“Tilbage til Transkei” er et originalt og velskrevet portræt af en stærk kvinde og et modsætningsfyldt land. En klar anbefaling herfra.

Bogen findes endnu ikke på Bibliotek.dk, så besøg i stedet forfatterens hjemmeside

Læs en artikel om Jannie Elisa Fjordsides arbejde med bogen