Telefonen ringer af Ed McBain

Bert Kling tager et opkald på stationen, hvor der meldes om skyderi et en boghandel. Der skulle være mindst tre omkomne. Fremme på gerningsstedet venter der Kling en traumatiserende oplevelse, for hans kæreste er blandt de dræbte.
Derfra er der kun turen ned i et sort hul af chok og sorg. Klings eneste holdepunkt er politiarbejdet, og han insisterer på at være en del af efterforskningen. Der er intet logisk motiv, man aner ikke hvem af de dræbte der var morderens udpegede offer, for der er indicier der taler imod at forbrydelsen er et tilfældigt umotiveret massemord. Som sagen skrider frem, bliver Kling presset af kollegerne, for kæresten ser ud til at være den der skulle dræbes. Hun var socialarbejder og var blevet lidt for personligt involveret med en klient.

Det der var galt med den sidste McBain, – at der var for mange omveje der fik handlingen til at være for diffus, er McBain drejet hårdt udenom her, hvor handlingen er meget lineær. Faktisk føles det alt for jævnt, med en langsom fremdrift, uagtet at det er en relativt kort historie. Der fortælles simpelthen ikke nok. McBain demonstrerer med flere detaljere miljøbeskrivelser at han er en mester udi billedsprog, og kommer godt fra land med en meget fængende indledning. Men der er ikke nok indhold, vendingen ‘Less is more’ gælder ikke her.

Lån bogen på Bibliotek.dk