0 kommentarer

Sumobrødre af Morten Ramsland

af d. 10. december 2010
Info
 
Forlag
Genre
Sideantal

255

Udgivet

2010

ISBN

978-87-638-1437-9

 

I Paradishaven gælder der en række uskrevne regler. De store banker de lidt mindre, der banker de små. Der eksperimenteres med dyr – og hinanden. Flere gange kunne det være gået gruelig galt – som da Lars ligger i en fryser i en time! Man sladrer ikke, og de voksne aner ikke hvad der foregår i børnenes temmelig barske univers.

Her lever den 11-årige Lars, bogens fortæller, der bor sammen med sine forældre og lillebroren, kaldet “overbiddet”. Lars tager del i børnelivet i Paradishaven, banker og får bank, ydmyges og ydmyger og truer andre – samtidig med at han tumler med mange tanker, som han ikke rigtigt kan dele med nogen. Hans mor har været gift før – har han mon en anden far end “overbiddet” – han opfanger små nuanceforskelle i måden, hvorpå faren behandler de to brødre, og drager sine egne konklusioner.

Lars har sprogproblemer, han danner sine egne ord som “ikke findes rigtigt” og går modvilligt til talepædagog, hvilket han ikke får noget som helst ud af. Skole-hjemsamtalerne er ydmygende: Moren der krymper sig under lærerens kritik af Lars, hendes skyldfølelse over at hun ikke har magtet at opdrage ham bedre, er ramt lige på kornet.
“Lærerne sagde det samme som altid. Mor sad på stolen foran dem. Hun lignede en skolepige. Hun pillede ved sine negle. Hver gang de fortalte om noget nyt jeg havde gjort, blev hun en lille smule mindre.”

Bogen er skrevet som en række anekdoter og episoder fra Lars’ barndom, og man kan sagtens læse bogen i mindre bidder, da hvert kapitel i sig selv er en lille fortælling. Lars udvikler sig gennem bogen, ligesom familiesituationen ændrer sig drastisk, da faren udvikler en voldsom depression. Det er barsk bog, som samtidig er skrevet fra en meget humoristisk vinkel, så de rå og voldsomme episoder bliver spiselige.

Bogen vandt Danske Banks litteraturpris 2010.

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter