Spejlbyen af Justin Cronin

Justin Cronins episke mesterværk om verdens undergang kommer til sin afslutning i ‘Spejlbyen’. Trilogien startede med ‘Den Første’ (2010), hvor vi fik historien om de mislykkede menneskeforsøg, der havde til mål at redde kræftsyge. Militæret kom ind over og så døde verden, da de vampyragtige forsøgspersoner slap løs og dræbte alt, eller gjorde deres ofre til nye viraler, som de blev kaldt. Vi fulgte en koloni af overlevende 100 år ude i fremtiden, der gemte sig bag høje mure og oplyste næt­ter, så de ikke blev angrebet. Deres kamp mod viralerne fortsatte i næste bog ‘De Tolv’ (2012), hvor flere overlevende bliver opdaget, men Cronin gik også tilbage til år 0, hvor viralerne slap ud, og man får fortalt de rædselsfulde tider efter udslippet fra helt andre synsvinkler.

I ‘Spejlbyen’ er der efterhånden over 200.000 indbyggere i Kerrville, Texas. Man har ikke set vira­lerne i flere år, og presset for at åbne portene og lade folk flytte ud og bosætte sig er stort. Historien springer 20 år i tid, hvor der kun er 5000 indbyggere tilbage i byen. Bosætterne bor rundt omkring på gårde og i små landsbyer. Men alt er ikke, som det burde være….

I New York sidder Nul, den ledeste af alle viraler. Han venter på det rette øjeblik….

“For Nul ville komme. Det var en kendsgerning. Carter vidste, at manden ikke ville helme, før hele verden var et spejlbillede af hans sorg.”

Jeg har i mine andre anmeldelser lovprist Cronins litterære evner. De er uovertrufne og kommer igen til udtryk i denne fantastiske afslutning. Nuls historie, der strækker sig tilbage til tiden før kata­strofen, er en hel roman i sig selv, og gjorde et stærkt indtryk i sin grusomhed. Kærligheden giver også i denne trilogi grobund for både store og ædle gerninger, men samtidig også ligeså rædselsful­de og skæbnesvangre.

Cronin forkæler os igen med over 800 sider, og hele trilogien sniger sig op over 2600 siders for­tælling. Jeg læste ‘Spejlbyen’ første gang, da den udkom på amerikansk. Jeg kunne ikke vente. Det er så storslået et værk, at selvom jeg har læst de andre bøger 4 gange, så dukker der stadig spørgs­mål op, der giver mig lyst til at genlæse det hele igen. Det fængslende i bøgerne, er hans beskrivelse af en forladt verden 100 år ude i fremtiden, ligesom hans spring i tid, der binder historien perfekt sammen, og slutter flere cirkler. De overnaturlige elementer i historien danner kun en baggrund for en endnu større fortælling om kærlighed, venskab, troskab, overlevelse og svigt.

Trilogien er et enestående mesterværk indenfor den postapokalyptiske og dystopiske genre, og det var et til tider smerteligt farvel til Peter Jaxon, Alicia, Sara, Hollis og pigen der levede i 1000 år, Amy.

Lån bogen på bibliotek.dk