223
1973
87-7490-047-1
Solaris
Engang imellem bliver det bare for meget med alt det krimi og spænding, og så må man bare sætte sig ind i en raket og flyve ud til en fjern planet. Eller også bare lægge jorden øde i en atomkrig eller slippe en masse uhyrer løs, der kan slette menneskeheden. Jeg var i et mere positivt humør denne gang, og valgte blot at flyve til ‘Solaris’ sammen med polakken, Stanislaw Lem, der skrev romanen i 1961. Romanen bliver betegnet som psykologisk science fiction.
Psykologen Kris Kelvin ankommer til planeten Solaris, der har vakt menneskehedens interesse i mange år, da den er i kredsløb om to sole. Samtidig er den dækket af et mystisk plasma hav, der ser ud til at have sit eget liv. Kelvin lander på rumstationen, der svæver over Solaris’ hav, og opdager hurtigt, at ikke alt er, som det skal være. De tre forskere er nu kun to, da en har taget sit eget liv. En anden har lukket sig inde i sit laboratorium og den tredje opfører sig også mystisk. Samtidig dukker der nogle personer op, der slet ikke burde være der….
Romanen starter godt ud med handlingsmættede kapitler. Kelvins udforskning af rumstationen er spændende og flere steder temmelig uhyggelig. De mystiske personer der dukker op, har relation til beboerne på rumstationen og har også tilknytning til det mystiske hav. Desværre begiver Kelvin sig for ofte ned på stationens bibliotek, for at læse tidligere forskningsværker om Solaris, og her går det galt for bogens rytme. Disse kapitler og gennemgange af Solaris’ historie er simpelthen for højtravende, fyldt med fremmedord og ord, som kun Stanislaw Lem ved, hvad betyder. Det virker som fysik på et alt for højt plan, og for mig gav det meste ingen mening. Det ødelægger det spændende i bogen og gjorde den ind imellem ulidelig at læse.
Bogen er filmatiseret ikke mindre end tre gange, senest med George Clooney i hovedrollen i Steven Soderberghs version. Den følger grundelementerne i bogen, og er en rigtig vellykket science fiction film, og som jeg beklageligvis må tilstå, overgår bogen.