0 kommentarer

Smedekonens digte af Lene Charlotte Nielsen

af d. 25. oktober 2013
Info
 
Sideantal

64

Udgivet

2013

ISBN

978-87-7153-019-3

 

Førstehåndsindtrykket er en lækker lille digtsamling, trykt i en god papirkvalitet der giver digtenes illustrationer i form af foto, malerier og papirklip en fin glans og dybde. En bog, der allerede inden jeg begynder læsningen, taler til mig og indbyder til at lukke mig ind i digtenes univers.

Digtene er meget personlige og åbne om de følelser der rører sig helt inde hjertet på Lene Charlotte Nielsen. Jeg får en følelse af at være en lille flue – ikke på vægen, men i hjertekulen – der ser fragmenter af Lenes liv passere forbi mit indre blik. I få ord dog så intense i deres udtryk, så medrivende at jeg får en følelse af personligt at kende Lene og hendes smed.

Især digtet “at have et valg” taler stærkt til mig nok fordi det dels beskriver Lenes situation, men det beskriver også alle andre menneskers situation. Alle træffer vi valg i vore liv og alle må vi leve med konsekvensen af de valg vi har truffet.

Lene Charlotte Nielsen skriver selv om sin bog at det er digte skrevet om livet fra 1973 til nu. Hun er ikke kun “Smedekone” men også mor til tre, pædagog og kunstner. Lene Charlotte Nielsen skriver ikke bare digte men bruger også sin kreativitet til at male og tegne mv. – eksempler på den kunst er brugt som illustration i denne bog

Jeg vil slutte af med et digt fra bogen

ELSKOVENS LEG

Måske er der noget for mine øjne
mørket sænker sig lydløst
jeg hører kun den verden udenfor
som små bitte afbrudte lyde

Måske sker der noget med mig
som jeg ikke kan styre
forventningens puls banker på
jeg kan mærke jeg lever og er

Måske leger katten med musen
og hvem er så katten nu?
huden brænder og længes
åndedrættet blandes i en rus

Måske er der slet ingenting nu
men spillet er sat i gang
en akt, et stykke af os
der danser i tankernes pagt

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter