0 kommentarer

Skrumpen fra det ydre rum af Gunnar Anton Wille

af d. 7. oktober 2008
Info
 
Sideantal

95

Udgivet

2007

ISBN

87-85191-61-2

Originaltitel

Skrumpen fra det ydre rum

Udgave

2.udgave

 

“Skrumpen fra det ydre rum” er en børnebog om et forfærdeligt irriterende rumvæsen, Skrumpen. Skrumpen lander på jorden samme dag, som drengen Gustav bliver født, og fra da af lever Skrumpen i en gammel lænestol i et hjørne af Gustavs liv. Et liv som Skrumpen i bund og grund ødelægger. Hver gang Gustav er ved at lykkes med noget – og det er Gustav tit, for han er lidt af et multigeni – lykkes det Skrumpen at spolere det. Skrumpen synes kun, der bør være ét formål med Gustavs liv. Gustav bør bruge sit liv på at male verden farvet og stribet, for sådan er det, der hvor Skrumpen kommer fra, og den cigarrygende Skrump kan ikke slappe af, før der er gået seriøst striber i den.

Eller også er det en bog om Gustavs alterego, som arbejder hårdt og gennemført på, at spolere Gustavs chancer for succes.

Bogen er opbygget som en tegneserie, og tegningerne er ret sjove. Oprindeligt blev bøgerne – ironisk nok – udgivet uden farver, men i denne nyudgivelse er siderne sjasket godt til med Skrumpens farver og striber.

Lige meget hvordan jeg læser bogen, er “Skrumpen fra det ydre rum” sindsvagt irriterende læsning, og den får modstræbende 3 stjerner, fordi noget så irriterende i hvert fald ikke var mig ligegyldigt.

Synes du “Skrumpen fra det ydre rum” lyder bekendt, kan det være fordi du så tv-udgaven som engang i 80erne fik børn til at gå rundt og råbe “farver og striber”.

Kan læses fra 9 år.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter