Skrækhjelmen – Myten om Theseus og Minotauros af Viktor Pelevin

“Skrækhjelmen” er en nyfortolkning af myten om Theseus og Minotauros, og en del af et større projekt indeholdende en mængde store forfattere fra hele verden.

Bogen er bygget op som en chat-samtale på computer. Og før I alle sammen tager jer til hovedet og mumler: “Nej, nej nej fy for den bukkebenede – det lyder både poppet, ubehageligt og alt alt for eksperimenterende, så skal I vide at det er en meget meget sjov bog.
En meget meget syret, men meget meget sjov bog.

Altså: 8 tilfældige personer, om hvem vi intet ved – hverken om oprindelse, alder eller noget som helst, vågner lige pludselig op hver for sig, indespærret i et lille værelse med en dør og en computer.
På computeren er skærmen sat på en chatsamtale – en “tråd”, som er startet af en bruger ved navn “Ariadne”. (Det er her de kulturelle skal lægge 2 og 2 sammen, fandt jeg ud af – “Ariadnes tråd” fra myten nemlig ja!). Resten af bogen er fra nu af en samtale mellem personerne på kanalen. Hvorfor har de fået sådan nogle underlige navne? Og hvordan kan man komme ud? Og er Theseus og Minotauros måske derude et sted? Og er det måske en af dem? Måske dem alle sammen? Og er det i det hele taget relevant? Endsige virkeligt?

Jeg skal intet afsløre.
Indrømmet: Jeg har aldrig læst myten om Theseus og Minotauros. Men nu vil jeg dog stærkt overveje at gøre det – det vil måske gøre mig lidt mere tryg ved at møde Viktor Pelevin i en mørk gyde. Min baggrundsviden i forvejen var, at det var noget med, at Minotauros var en stor psykopatmonstertyr der boede i en labyrint på Kreta. Og så kom Theseus og slog ham ihjel. Punktum.

Uddrag:
”
Nutscracker:
Hvad har japanske tegnefilm med det her at gøre?

IsoldA:
Hun taler om mangaer – unge piger, der bliver voldtaget af dæmoner med fangarme. Det er et gennemgående tema i japansk virtuel porno.

Monstradamus:
Det afspejler den undertrykte, ubevidste frustration, der fulgte oveni nederlaget i Anden Verdenskrig. Den voldtagne skolepige i filmene symboliserer den japanske nationalsjæl, og uhyret med de mange falliske fangarme er den moderne vestlige korporative økonomi.

Nutscracker:
Måske er det bare en blæksprutte?
”

Så efter endt læsning er man altså stadig stærkt forknyt. Man læser lige de sidste sider et par gange mere i håb om at blive mere afklaret og til sidst vender man bogen om. På forfatterbilledet sidder Pelevin og ryger en stor cigar. Man kniber øjnene sammen. Er det nu også en cigar? Det kunne i hvert fald forklare en hel del.

Lån bogen på bibliotek.dk