Skomagerbakken af Louis Jensen

En ung mand er flyttet / flygtet til et lille landsbysamfund i Østjylland. Kæresten har droppet ham, Journalisthøjskolen vil ikke lukke ham ind og hans klaphat af en alkoholisk, døende far sender ham sko og tøj efterhånden som hans kropsdele sættes af.

I det lille samfund møder han G, der som udgangspunkt betale ham for at gå en tur op og ned af Skomagerbakken hver dag. G er imidlertid god til at give sine penge væk og har efter kort tid ikke råd til at betale hovedpersonen længere, men da turene beriger dem begge fortsætter de. deres vandringer. Snart finder den unge mand ud af, at Skomagerbakken har fået sit navn efter sagnet om den lokale skomager der gik op af bakken og mødte en engel og djævelen. Landsbyens beboere har forskellige variationer af historien og den unge mand kan hverken finde hoved eller hale i fortællingerne.

Sideløbende med hans forsøg på at udrede trådene i de forskellige fortællinger tager han og G. på hyppige ture til Århus og opland for at finde en kvinde som G. en gang har mødt. På turene er det dog altid vor fortæller, der spotter kvinder som han forfølger land og rige rundt. På en af turene siger fortælleren: “Vi var nemmelig nået ned til sommerhusområdet, og alt var almindeligt inde på den faste jord, og den almindelighed oplevede jeg  som på en gang mærkelig og tabt. Den var ikke længere for mig, og først nu forstod jeg, hvor dyrebart det almindelige var: Græsset, aviserne, håndtrykket og asfalten….” Dog går det ikke længe inden fortælleren atter er på en tilsyneladende planløs jagt på en kvinde, han har set et glimt af. Hele tiden veksler han mellem et kort øjeblik at hvile i det almindelige NU og så atter jage det uopnåelige. Sandheden om de forskellige kvinder, sandheden om skomageren, der i sin tid gik op af bakken.

Ikke en eneste gang i bogen jager han sandheden om sine forældres forliste ægteskab, hvilket er en skam, for dermed når han aldrig at tilgive sin far imens denne er i live.

Jeg finder hovedpersonens hovedløse jagt efter mening i en historie, der ikke kan give mening, grænseløst irriterende. Jeg aner glimtvis hvile i hans person, og snart efter farer han op som trold af en æske, uden at vide, hvor han er på vej han. Men netop det gør at han virker troværdig i sin søgen og i sin manglende forståelse af, hvad der i virkeligheden kunne gøre en positiv forskel i hans liv. En erkendelse han dog selv desværre ikke når til, i hvert fald ikke i løbet af bogen, hvilket slutningen på fantastisk vis fortæller læseren.

Lån bogen på bibliotek.dk