255
2023
9788773391389
1. udgave 1. oplag
Ameera er en ung voksen kvinde på 30, med et godt job, hun bor stadig hjemme hos sine forældre i London og har lige sagt nej til et planlagt bryllup. En stor skuffelse for familien, men det er intet i mod hvad der kommer til at ramme dem. Armeera er gravid, med en mand hun kun har været sammen med et par måneder, David. David er ikke muslim, og David vil helst bare være kærester. Det passer sig ikke for datteren af en rettroende arabisk muslim.
” Shawarma med persillesovs” er en selvstændig fortsættelse af “Ti Kameler for Ameera”, som jeg ikke har læst men kun hørt godt om, så jeg var ret spændt på hvad der ventede mig. Bogen er skrevet med et blink i øjet, og der er mange fede replikker i den. Målgruppen er nok YA+ hvis man kan sige det, den henvender sig primært til unge voksne. Zahra Pedersen får prikket lidt til kulturforskelle og nogle af de kliché billeder vi har I hovedet af hvordan en rettroende hvid mand er, og hvordan en rettroende muslimsk kvinde skal være. Men religion er en følelse, og tro og ikke nødvendigvis niqãb . Vi følger Ameera på hendes op og nedture i en periode over ca seks måneder. Selv om der er meget humor, er der også plads til alvor i bogen, men den er også ret forudsigelig. Shawarma med persillesovs er hurtigt læst og er super til en slapper i det danske sommervejr, hvor regnen ind i mellem tvinger os inden døre til f.eks. hygge i sofaen med en god kop te og en bog inden for rækkevidde.
Zahra Pedersen (1987) debuterede i 2021 med “Ti kameler for Ameera”, en roman i genren chicklit og beskrevet som en “muslimsk Bridget Jones”. Pedersen var vært på DR K-programmet “Kampen og mig”. Hun er datter af Abdul Wahid Pedersen, og har været kandidat for Frie Grønne i 2020.
Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt af Grønningen 1, hvilket dog ikke har påvirket min bedømmelse af bogen.