Sammenkomsten af Anne Enright

Veronica er 39 år gammel, da hun må hjem til Dublin for at begrave sin lillebror, Liam. I den store søskendeflok på ni børn, var Veronica og Liam tæt knyttet til hinanden, men som voksne vælger de vidt forskelligt. Mens Veronica er fornuftig, gifter sig, får børn og lever et godt og trygt forstadsliv, går Liam til bunds i druk og ender med at tage sit eget liv.

I barndomshjemmets køkken, blandt sine søskende og deres mentalt fraværende mor, går Veronicas tanker bagud i tiden. Vi hører om mormor Ada, da hun møder sin mand i 1925 og om Veronicas barndom i en larmende børnefamilie, hvor faren er hurtig på aftrækkeren, når noget irriterer ham og moderen lukker sig mere og mere inde i sig selv. Cirklerne i Veronicas tanker bliver mindre og mindre og kredser til sidst omkring dengang Liam og hun boede en periode hos mormoren. Noget ligger og lurer i de grå områder i hendes erindring, noget der skete med Liam, da han bare var en lille dreng.

“I en uge forfatter jeg en storslået, poetisk tale til mine børn om hvordan der er små tanker i ens hoved, som kan blive så store, at de spiser hele ens forstand. Bare nogle småbitte tanker – de er ligesom kræft, man kan ikke vide, hvad der udløser spredningen, eller hvem der bliver ramt, og hvorfor nogle får det, og andre forskånes.
Jeg går helt ind for tungsind, siger jeg, misforstå mig ikke. Jeg går helt ind for hjernens normale liv. Men undertiden fyldes vi, ligesom de små træfugle, der sidder på en pind – fyldes vi op af den, indtil vi donk vælter ned i drikkeriet”.

Anne Enright modtog Man Bookerprisen for “Sammenkomsten” i 2007 og det kan man godt forstå. Prisen gives ofte for bøger med gode psykologiske portrætter og det honorerer “Sammenkomsten” til fulde. Det er vidunderligt at læse, når litteraturen er som her. Kringlet, sprogligt fængende og psykologisk udfordrende. Og portrættet af ikke bare fortællerens irske storfamilie, men også af hende som kvinde er fantastisk rørende og vækker dyb genklang.

Lån bogen på bibliotek.dk