Repulsive attraction af Patrick Steptoe

Det er gyseligt, ulækkert, urealistisk, tankevækkende, anderledes med mere. Der er nærmest ikke et ord som ikke på en eller anden måde beskriver værket. Man får flere små fortællinger uden tekst og alle er meget detaljerede. Man kan hele tiden finde nye små detaljer undervejs. Men det er samtidig en tegneserie som er så grotesk, at man enten skal have et specielt mindset eller blot have mod på at “læse” noget virkelig underligt.

Her er fortællinger om flystyrt, om menneskers grådighed og vores måde at ødelægge verden på. Historier om hævn og ydmygelse og selvmord. Det er barskt, svært at se på og samtidig dybt fascinerende, da der er noget i hver historie som fortæller en nogen ting om hvordan mennesket og verden også kan være. Men den dystre tone og det at man til sidst får af vide at forfatteren egentlig ikke ´har en pointe sætter alligevel noget i gang hos læseren. For der er meget at forholde sig til, i sær når det er så voldsomt og udpenslet. At det så er virkelig flot lavet er en helt anden snak. For det er virkelig en der kan få en tegning gjort levende – hvad enten tegningen er grotesk og absurd eller ej.

Jeg kan ikke rangere tegneserien ret højt, for det er et meget specielt publikum den henvender sig til og altså på ingen måde til den brede skare. Og derfor er den svær at placere, da man virkelig skal ramme rigtig med hvem man præsentere den for. For den hører samtidig ikke rigtig ind under nogen kategori, man kan hverken kalde den underholdende eller gys. Men den er en blanding af alt det værste og så nogen flotte illustrationer, som jo samtidig er det bærende element.

Det var svært for mig at komme igennem den, selv uden tekst, for den ramte nogen gange så hårdt at det hele lige vendte sig hos mig. Og jeg måtte lægge den til side og tage den op senere. Jeg har aldrig læst noget lignende, men det var interessant at stifte bekendtskab med.

En tegneserie som ikke er for hvem som helst, men som til gengæld altid vil efterlade et indtryk!

Anmeldereksemplar.