0 kommentarer

PS fra Paris af Marc Levy

af d. 5. september 2019
Info
 
Forfatter
Forlag
Sideantal

300

Udgivet

2019

ISBN

9788771483659

Originaltitel

PS from Paris - oversat af Birgitte Brix

Udgave

1.

 

En besværet balance på vippen mellem venskab og kærlighed. 

Hun er såret, og han er såret, så det er absolut ikke kærligheden, som de søger. De er begge enige om at forblive gode venner, men så griber skæbnen ind..

Den succesfulde engelske skuespillerinde Mia og den amerikanske forfatter kommer Paul tættere og tættere ind på hinanden, og snart kan de alligevel ikke helt kontrollere, hvordan følelserne begynder at spire romantisk.

Mia har succes i karrieren, men til gengæld er der splinter i hendes kærlighedsforhold. Manden, hun er sammen med, er hende utro. For at komme væk fra det virkelige miserable liv forlader hun England og tager til Paris, hvor hun får hjælp af en veninde, som ejer en restaurant i kærlighedens by. Her er der plads til, at hun kan få styr på sig selv, og hun er en ukendt person i Frankrig, så hun kan nyde freden. Men kærligheden kommer, når man mindst venter det, og det er i Paris. Mia opretter en profil på en datingside, hvor hun møder Paul – men er han nu i virkeligheden den person, som skrev det brev, der trak i hendes opmærksomhed.

Bogen er en god hygge-bog, som er velskrevet og fyldt med både humor, kærlighed og en masse misforståelser og forvirrede situationer. Små turning-points og twist i handlingen gør, at historien ikke bare er en helt lige til kærlighedshistorie, men der opstår en hemmelighedsfuld spændings stemning. Det er en letlæst bog, og passer perfekt som ferie-bog, til strandturen eller bare til en opmuntrende hygge stund.

Lån bogen på Bibliotek.dk

 

Bedømmelse
Karakter