Hulemanden af Jørn Lier Horst

“En amerikansk seriemorder, som ender under et norsk juletræ?”

Det er en sær sag, William Wisting og hans politikolleger denne gang snubler over. Julen, sneen og kulden er over de gode folk i Oslo, men under en fældnings moden gran finder en dreng liget af en mandsperson, der blev dræbt 4 måneder forinden, mens det var højsommer i Norge. Nydeligt klædt i blazer og med en brochure for et omrejsende kristent kirkeskib i inderlommen.

Drabsofferet er næsten mumificeret, men spor peger i retning af en massemorder, der har mindst 17 unge pigers liv på samvittigheden, muligvis mange flere, dræbt og voldtaget ved de amerikanske motorveje. I sin formuldede hånd knuger den døde seks lyse kvindehår.

Pudsigt nok graver Wistings datter, Line, der er journalist, også i en sag om en dødfunden mandsperson. Som ligeledes drog sit sidste suk 4 måneder forinden og først findes nu. Men den ældre, ensomme fyr er da vist død af naturlige årsager. Eller hvad?

Hen ad vejen bliver læseren lettere stresset over, at far og datter ikke drøfter deres respektive sager med hinanden. Det ville have sparet begge for mange bekymringer. Og det, der er værre.

Jørn Lier Horst er en dreven forfatter, der forstår at tilrettelægge en intrige med stigende spændingskurve. Til sidst får den fuld skrue. Han er dog også en meget pertentlig skribent, alt pindes bogholderagtigt ud i alle små detaljer, hvilket selvklart trækker tempo ud af handlingen undervejs.

Alt i alt er “Hulemanden” en krimi lidt over middel.

Lån bogen på bibliotek.dk