Prinsesse nul af Drita Sophia

Dette er næste bog om Anna som i bog ét kom på pigeskolen PIO og lærte alt om underkastelse, dominans, forholdet mellem herre og submissiv med mere. Og har man ikke læst den første bog så får man godt nok et mindre resume, men der vil være ting som ikke giver helt så god mening. Dog er man kun ude efter en bog med mere specifikke seksuelle scener inden for BDSM miljøet, så kan man sagtens læse denne bog for sig selv.

Bogen fortsætter hvor vi slap i første bog og nu ankommer Anna, som ikke længere har sit navn, til sit nye hjem. Man følger hvordan hun oplæres i at blive husets kvinde, hvordan hun skal lære at gøre rent og servere mad og ikke mindst hvordan hun bliver sin herres submissive hele vejen igennem. Hun har intet sprog mere og alle udtryk er gennem kropssprog, trækninger, skrig og lignende. Og da hun frivilligt bliver i det, selvom hun flere gange får muligheden for at sige stop, så kan man som læser sagtens læne sig tilbage og bare nyde de hårde scener bestående af pisk, stokkeslag, andre mænds benyttelse af hende, det hemmelige rum med gabestok og alt hvad der ellers er på tapetet. Er man ny i den verden vil man nemt kunne opfatte det hele fra en voldelig platform, og det skal man forstå slet ikke er tilfældet. Men man kommer meget tæt på hovedpersonen og man lærer at forstå hvordan en der er submissiv føler og tænker. Både mens hun hyler af smerter men også mens hun længselsfuldt venter på en ny omgang.

Det er ikke en bog man skal læse hvis man er sart, for der er ikke lagt fingre imellem og de seksuelle scener er penslet helt ud. Du slipper ikke for at høre om afføring, safter, slag, mærker, piercinger, mad der serveres i skål og hvordan gulvet bliver slikket når nødvendigt. Så det er lige på og hårdt.

Grunden til jeg ikke giver den en højere rating er, at den har få områder hvor det ganske enkelt bliver for meget fantasi og en tand for urealistisk. Men jeg er samtidig godt med på at det ikke er en bog der er skrevet over realistiske hændelser, dog må jeg bare sige at kender man til miljøet så er der ting som giver mening og man kan relatere til, mens andre simpelthen ikke er logiske.

Men værket er godt og som fortsættelse er det en god historie. Den lukkes så man bliver lidt i tvivl om hvorvidt der kan fortælles videre på historien. Men det må jo i sidste ende være op til forfatteren.

Anmeldereksemplar.