Præsten i Vejlby og andre noveller af Steen Steensen Blicher

Præsten i Vejlby og andre noveller, er en lille samling af Steen Steensen Blichers fire mest kendte og betydningsfulde noveller, Sildig opvågnen (1828), Hosekræmmeren (1829), Præsten i Vejlby (1829) og Skytten på Aunsbjerg (1839), her i en nutidig udgave med moderne retskrivning, ordforklaringer og kommenteret af Esther Kielberg.

Jeg mindes ikke at have læst Steen Steensen Blicher siden vi i real skulle læse Hosekræmmeren. Jeg har haft intentioner om det, og har da også flere af hans bøger stående på min reol, arvestykker fra min morfar og min far, det er bare aldrig rigtig blevet til noget. Derfor er jeg også rigtig glad for at Gyldendal er udkommet med denne lille bog med fire af hans bedste noveller. I en tid hvor den kulturelle arv begynde at føle mere, er det dejligt at forlaget hjælper til, så man kan starte i de små uden at gå død. Typisk for Steen Steensen Blicher er, at i alle novellerne er der tale om en jeg-fortæller, samt at historien fremstår meget overbevisende, så man ikke er i tvivl om at fortælleren selv er involveret i historien.

I Sildig Opvaagnen, er det en selvfed præst, der moraliserer over en kones forhold til en ven, som fører til mandens selvmord. Men det er også en fortælling om kvindesyn, hykleri og landsby sladder.

I Hosekræmmeren kommer jeg-fortælleren til en gård midt ude i den jyske hede, der beboes af fattige hedebønder. Husbonds ærekærhed på datterens vegne ender i en tragisk kærlighedshistorie. Jeg-fortælleren er tydelig påvirket og hans indtagelse af datteren hersker der ikke tvivl om.

Præsten i Vejlbye er skrevet i dagbogsform, og er nærmest en kriminel fortælling. Præsten tilstår og dømmes for et mord han ikke har begået, men hvorfor. En fortælling om hvad ens livsopfattelse kan ende ud i.

Skytten paa Aunsbjerg er lidt anderledes, her er det Steens egne barndomsminder om den skytte der var hans bedste ven som barn, suppleret med fortælling fra hans oldemorbroder der binder en sløjfe på fortællingen om hvad der hændte skytten.

Det er en dejlig lille samling, og de fire noveller supplerer hinanden rigtigt fint. Sprogligt er det hyggeligt at komme tilbage i tiden, og smage på ord der i dag er mere eller mindre udgået af det danske sprog. Så det har været en fornøjelse at genlæse Steen Steensen Blicher, og det har da også resulteret i at jeg efterfølgende har læst Noveller fra Harpen og Harpen og Læsefrugter (Gyldendals trane-klassikere 1968).

Bogen er en del af Gyldendals genudgivelser af danske korte klassikere, og i en tid hvor der tales så meget om at genfinde historiske fællestræk og den “danske kulturarv”, må man sige at disse bøger er et ret godt indlæg på den litterære side.
Steen Steensen Blicher (1782-1848) var forfatter og præst. Han tog embedseksamen fra pastoralseminariet i 1809. Steen Steensen Blicher virkede som præst i Thorning og i Spentrup, men er bedst kendt for sit forfatterskab og oversættelser af internationalt kendte værker. Han skrev inden for næsten alle genrer, fra digte og essays til jagtskildringer og rejsebeskrivelser. Mest kendt er han for sine noveller fra den jyske hede, som indførte en ny realisme i dansk litteratur. Steen Steensen Blicher blev en af Danmarks største fortællere, fordi han skrev sine noveller på den overbevisning, at menneskenes virkelighed hverken kan forklares eller fortolkes; den må den fortælles.

Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt af forlaget Gyldendal, hvilket dog ikke har påvirket min bedømmelse af bogen.

lån bogen på biblioteket