0 kommentarer

Næbdyr af afgangsholdet 2021 fra Grafisk Fortælling

af d. 1. november 2021
Info
 
Sideantal

cirka 120

Udgivet

2021

ISBN

978-87-7085-914-1

 

Næbdyr samler bidrag fra 20 afgangselever på The Animation Workshop her i landet. Alle har fået fem sider at boltre sig på, og fælles næsten alle er at vi kun får lov at få uddrag af større fortællinger. Det er som at sidde på en Michelin restaurant og kun få lov at nippe til samtlige menukortets retter. Hvilket absolut ikke er skidt, men man vil i langt de fleste tilfælde gerne have mere. Der skal man på jagt på nettet og følge de link der er lagt i bogen.

Det er en speciel oplevelse, for i sagens natur vil 20 tegnere repræsentere ligeså mange forskellige tegne- og fortællestile. Og i form er der også variationer, blandt andet tre design og figurudkast til tegnefilmsserier for børn.

Der er noget nærmest drømmeagtigt over at suse igennem de forskellige universer. Man kommer godt i gang for så at klippe til næste kunstners værk. Kalibrerer man sine ‘læsebriller’ til den specielle oplevelse er der guf i vente. Det siger sig selv at alle bidragydere kan tegne, og helt tydeligt er det at alle har noget at bevise. Integriteten og skabertrangen bobler løs.

Tzook Har-Paz står bag den meget lokkende forside, men er desværre ikke med i selve antologien. Det er ærgerligt, for det kunne være meget spændende at se en serie med hans næbdyr.

Forhåbentlig vil vi med tiden se fulde udgivelser de 20 meget lovende kunstnere.

Bedømmelse
Karakter