302
2010
978-87-7055-673-6
Mord im Zeichen des Zen
Først og fremmest er ”Mord i Zen” en krimi.
Den er tysk, lidt på den dystre, vinteragtige side, og kan både læses af mænd og kvinder, selvom hovedpersonen er af hunkøn.
Louise Boní er politibetjent i Freiburg. Hun er nyskilt, har ben i næsen, hader sne og fantaserer om sex med yngre mænd.
Egentlig er hun en dygtig betjent, hun har bare liige tillagt sig lidt af et alkoholproblem, som hendes chef mener hun skal sygemeldes og behandles for.
Men det har Louise ikke tid til. (og er man måske alkoholiker, bare fordi man udvælger tankstationer i Freiburg efter hvor man IKKE har købt spiritus for nylig?!?)
Der er nemlig dukket en mystisk sag op, om en japansk zenmunk, i kutte og sandaler, som vandrer rundt i sneen i det sydtyske, som om en vis herre var i hælene på ham.
Louise skal rutinemæssigt undersøge sagen, men mødet med munken og det der forfølger ham, kommer til at ændre hendes liv for altid.
Er man til sort humor, vintermørke, spænding og heltinder med mental bagage, er ”Mord i Zen” god underholdning.

