Moon Palace af Paul Auster

Med “Moon Palace” har Paul Auster bedrevet en roman, der ikke adskiller sig væsentligt fra hans andre romaner. Vi befinder os igen i New York, og hovedpersonen er, som i Auster´s øvrige værker, en mand, der har haft en fraværende far.

Romanens hovedperson er Marco Stanley Fogg, der søger at klare sig gennem tilværelsen som den forældreløse, egenrådige og nysgerrige person, som han er. Vi følger Marco som i så forskellige situationer som studerende, som hjemløs særling i Central Park, som ung mand i parforhold med Kitty Wu, der redder ham fra en jammerlig tilværelse og som personlig hjælper for den blinde Julian Barber, der har levet et hårdt liv og som følge heraf er en pestilens for sine omgivelser (men dog en pestilens, som Marco ender med at holde af).

I løbet af de tre generationer læseren følger Marco´s tilværelse sker der så mange ting, at jeg umuligt kan gengive bare en brøkdel i denne boganmeldelse. Overordnet set handler romanen om en ung mands rejse gennem livet, om hans søgen efter den far, som han troede var forsvundet og om endelig at finde sig selv som menneske.

Som altid er Paul Auster intellektuelt redelig, og han formår at komme ind under huden på sine personer, så disse fremstår troværdige. “Moon Palace” er en handlingsmættet roman, som er spændende og rigt fabulerende, og man er som læser altid lidt klogere på mennesket når man har læst Auster´s bøger.

Det er vanskeligt at finde kritikpunkter til en roman, der var spændende at læse, velformuleret og indeholder solide personbeskrivelser, så jeg lander på 4 stjerner og en varm anbefaling af “Moon Palace”, der var en læseværdig bog på trods af, at den ikke er Auster´s fineste.

Lån bogen på Bibliotek.dk